Vi søger en ny viceforstander, som vil være med til at føre Haarby Efterskole videre og trygt ind i en spændende fremtid på efterskoleområdet. Haarby Efterskole har stor søgning af elever og familier, som vil vores lille efterskole med fokus på en bred faglighed og en idrætsmæssig profil.
Vi søger et menneske, som er værdistærk, empatisk, relationel stærk, dialogisk, nysgerrig af natur og som har let til smil.
Vi søger en tydelig leder, som vil med på en pædagogisk mission – hvor både grounding og udvikling er centralt og som kan udvise overskud og overblik – og i pressede situationer.
Som viceforstander bliver du en central del af skolens ledelse og daglige liv. Du skal sammen med forstanderen og medarbejderne være med til at sikre, at skolens værdier og efterskolernes hovedsigte ikke blot er ord, men noget som leves i praksis.
Som viceforstander, bliver du en del af et ledelsesteam med skolens forstander. På Haarby har vi en høj grad af medarbejderinddragelse og det er en værdi, at der er kort fra idé til handling – men altid med fokus på kerneopgaverne. Som viceforstander vil du også være en del af en række teams og udviklingsområder.
Du skal have kompetencer – og gerne relevant efteruddannelse og erfaring - til at varetage følgende opgaver:
- Pædagogisk ledelse med fokus på kvalitet ift. vores kerneopgaver – herunder sparring med medarbejdere og udvikling af organisationen.
- Pædagogisk ledelse bl.a. i form af elevfastholdelse og elevtrivsel.
- Personaleledelse
- Administrativ ledelse i form af det overordnede ansvar for elevoptag – i samarbejde med en anden medarbejder og forstander.
- Administrativ ledelse i form af styring af skolens administrative drift f.eks. tjenestetid, tilsynsplaner, skemalægning, årsplan, dagsordener mv – gerne med kendskab til Komit, Skoleplan, Teams eller lignende.
- Strategisk ledelse med fokus på den videre udvikling af Haarby Efterskole
- Synlig ledelse og deltagelse i skolens hverdag f.eks. undervisning, tilsyn, nattevagter, arrangementer, Åbent Hus, Efterskolernes Dag, rejser mv.
Hvis du også har kompetencer ift følgende områder vil det være en fordel.
- Vejlederkompetencer
- Kendskab til efterskoleformen
Der vil være sparring og oplæring med den nuværende viceforstander i begyndelsen af ansættelsesperioden og løbende sparring med skolens forstander.
For mere information om stillingerne bedes du kontakte forstander Steen Fuglsang på 20609095. Vi kan ikke tilbyde alle ansøgere rundvisning, men de bedste kandidater vil blive inviteret på en walk & talk med skolens forstander.
Vi har en forventning om, at du har været inde på vores hjemmeside for at få et indtryk af, hvem vi er, og hvad vi står for som skole.
Ansøgningen sendes til sbf@haarbyefterskole.dk. Mærk mailen med ”Viceforstander2026”.
Ansøgning og cv skal sendes i ét samlet pdf-dokument.
Løn og ansættelse sker iht. organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv. af 15. maj 2025.
Ansøgning mv skal være os i hænde senest onsdag d. 3. juni 2026 kl. 12.00.
Samtale 1 bliver fredag d. 5. juni.2026.
Walk and talk med forstander Steen Fuglsang mandag d. 8. juni eller tirsdag d. 9. juni
Samtale 2 bliver onsdag d. 10. Juni 2026.