Du er vild med sprog og kan evt. tilbyde et eller flere valgfag til vores valgfagspakke, fx billedkunst, dans eller noget helt andet.
Vil du indgå i hverdagen på en sprudlende efterskole og gøre en forskel for 138 engagerede unge? Så er du den, vi leder efter.
Vi søger pr. 1. december 2026 eller hurtigst herefter en lærer, som kan undervise i tysk, engelsk samt evt. et valgfag.
Vi forventer, du er fagligt dygtig, men også at du elsker unge mennesker og gerne vil involvere dig i deres efterskoleliv – og alt hvad det indebærer af fællessang, sociale arrangementer og store, små og svære samtaler.
Du kommer til at undervise på en traditionsrig efterskole med gode faciliteter og en seriøs tilgang til de boglige fag. Vi sætter altid den enkelte elevs udvikling i centrum og stræber efter at udfordre og udvikle hver eneste elev.
Vi tilbyder:
Som lærer på Ågård Efterskole bliver du en del af vores efterskolefamilie, hvor vi har øje for den enkelte, og nærvær og dannelse er i hovedsædet. Du kommer helt tæt på dine elever og oplever deres faglige og sociale udvikling på første hånd.
Hos os vil du møde:
En attraktiv efterskole, hvor gymnastik, boglige fag og valgfag indeholdende boldspil, musik og kreative fag er i centrum
Hjemlige og hyggelige faciliteter.
Engagerede kolleger og en uformel omgangstone
En skole med tydeligt afsæt i sit værdigrundlag, der kan mærkes i rammerne, undervisningen og samværet
Et værdisæt forankret i den grundtvigske skoletradition, hvor det at give de unge mod på tilværelsen og styrke deres selvværd er grundstenen i vores efterskolearbejde.
Er du interesseret?
Send din ansøgning inden den 20. november til post@aagaardefterskole.dk eller Ågård Efterskole, Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved.
Læs mere om arbejdslivet på Ågård Efterskole på skolens hjemmeside: www.aagaardefterskole.dk, hvor du også kan komme videre til vores Facebookside. Yderligere oplysninger om skolen gives af Lars Lærkesen Holm, tlf. 4412 1064/7555 3133. Du er også meget velkommen til efter aftale at besøge os.
Ansættelse efter overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation.