Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026

Tilføjet: 21. september 2026

Adresse

Dybbøl Efterskole

Ragebølskovvej 3

6400 Sønderborg

Kontakt

Forstander Mikkel Fjord-Larsen / Souschef Peter Baum, 7448 7080

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

På Dybbøl Efterskole søger vi en trivselsmedarbejder til en fast fuldtidsstilling med start 1. december 2026 (eller efter aftale).

Vi søger:
En uddannet pædagog eller medarbejder med tilsvarende relevant baggrund, gerne suppleret med en terapeutisk, coachende eller anden relationsorienteret efteruddannelse.

Vi søger en person, der brænder for at skabe positive forandringer i unge menneskers liv gennem nærvær, relationer og professionel støtte.

Hvorfor dig?

Fordi du oprigtigt interesserer dig for unge mennesker.

Du møder elever med varme, anerkendelse og respekt. Du er nysgerrig på den enkelte elevs historie og optaget af at forstå, hvad der ligger bag adfærd, reaktioner og udfordringer.

Du ved, at stærke relationer skaber udvikling, og du har både hjerte og faglighed til at gå ved siden af unge mennesker, når livet bliver svært.

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet pædagog eller har en tilsvarende relevant faglig baggrund.

  • Gerne har en terapeutisk uddannelse eller erfaring med samtaler, trivsel og mental sundhed.

  • Kan gennemføre individuelle trivselssamtaler og støtteforløb med elever.

  • Har erfaring med eller interesse for unge med faglige, sociale eller personlige udfordringer.

  • Arbejder anerkendende og relationsorienteret.

  • Er god til at samarbejde med lærere, pædagoger, forældre og eksterne samarbejdspartnere.

  • Ser værdien i at være en synlig og nærværende voksen i elevernes hverdag.

  • Har lyst til at indgå i efterskolens samlede liv med aftenvagter, weekendarbejde og fælles aktiviteter.

  • Har du andre kompetencer, som kan bidrage til skolens udvikling og elevernes trivsel, vil vi meget gerne høre om dem.

Hvem er vi?
Dybbøl Efterskole er en specialundervisningsefterskole med plads til 88 elever.

Vi arbejder for, at alle elever føler sig set, hørt og rummet. Hos os er tryghed, trivsel og fællesskab fundamentet for læring og udvikling, og vi tror på, at alle unge kan lykkes, når rammerne er de rigtige.

Vores vision
Vi vil være et fyrtårn for inkluderende og varme læringsmiljøer, hvor autentiske voksne og et stærkt fællesskab inspirerer eleverne til at udforske deres unikke styrker.

Vi arbejder for en efterskole, hvor hver elev føler sig set, hørt og støttet på vejen mod en meningsfuld fremtid.

Dine vigtigste opgaver

  • At styrke elevernes trivsel og personlige udvikling.

  • At skabe tillidsfulde relationer til eleverne.

  • At afholde individuelle trivselssamtaler og mindre gruppeforløb.

  • At støtte elever i udfordrende perioder.

  • At rådgive og sparre med skolens medarbejdere omkring elevernes trivsel.

  • At bidrage til udviklingen af skolens samlede trivselsindsats.

  • At være en aktiv del af efterskolens hverdag og fællesskab.

Vi tilbyder

  • En skole med højt til loftet og plads til nye idéer.

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med engagerede og dygtige kolleger.

  • Stor frihed til at bringe egne kompetencer og erfaringer i spil.

  • En hverdag med meningsfulde relationer og mulighed for at gøre en reel forskel i unges liv.

  • En arbejdsplads præget af varme, humor, engagement og høj faglighed.

Praktisk
Ansøgningsfrist: torsdag d. 22. oktober kl. 12.00

Send din ansøgning til: dybboelefterskole@dybboelefterskole.dk

Samtaler: Onsdag d. 28. oktober

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Kontakt
Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte forstander Mikkel Fjord-Larsen eller souschef Peter Baum på tlf. 74 48 70 80.

Læs mere på: www.dybboelefterskole.dk