Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 10. juni 2026

Tilføjet: 20. maj 2026

Adresse

Grønbjerg Friskole

Algade 56, Grønbjerg 6971 Spjald

Kontakt

Bestyrelsesformand Helle Vendelbo, 4093 3468 / Helle@gbfri.dk 

ER DU VORES NYE LEDER FOR HELE HUSET?

Grønbjerg Friskole & Naturmusen søger en synlig, nærværende og engageret leder, der har lyst til at stå i spidsen for hele vores hus, fra vuggestue og børnehave til SFO og 0.–9. klasse.

Ledelsen af huset samt daglig sparring varetages i tæt samarbejde med den fungerende souschef på friskolen samt afdelingslederen af Naturmusen.

Vi er et samlet hus med friskoleånd i hjertet. Skolen er grundlagt i 2008 med afsæt i den Grundtvig-Koldske tradition, hvor fællesskab, nærvær og livsglæde er lige så vigtige som faglighed. Friskolen rummer på nuværende tidspunkt 93 elever

Vi ligger tæt på skov og natur, som vi bruger aktivt i hverdagen. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de bliver mødt med tillid, tid og tydelige voksne.

Her er der plads til leg, læring og liv med stærke fællesskaber på tværs af alder og afdelinger.

Når vi spørger børnene, ønsker de sig en leder, der kan få ting til at ske, lege og spille bold, være sjov, sød og rimelig. En der er nærværende, kan grine, danse, tage ansvar og har tid til at være sammen med både store og små i hverdagen.

Medarbejderne ønsker en leder, der er synlig i hverdagen og en aktiv del af fællesskabet. En der kan skabe ro og retning, når det er nødvendigt, samt har tillid til medarbejdernes faglighed og giver plads til, at de selv løser deres opgaver med ansvar og frihed.
Derudover ønskes en leder med stærke kommunikative evner, som kan samarbejde med børn, forældre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Vi søger en leder, der kan balancere tydelig retning med overblik, relationer og menneskelighed og som vil bruge friskolens frihed aktivt.

OM DIG:
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lærer og indgå i undervisningen.
  • Har lyst til at være leder for et helt hus med både skole og dagtilbud
  • Er tæt på børn, medarbejdere og forældre i hverdagen
  • Kan træffe beslutninger og skabe ro og retning
  • Har stærke kommunikative evner og trives i dialog
  • Har blik for ledelse, forældresamarbejde og friskoleånden.
  • Er robust, kan prioritere og tør gå forrest
  • Kan arbejde med både trivsel, faglighed og udvikling

VI TILBYDER

  • Et levende fællesskab med engagerede børn, medarbejdere og forældre.
  • Et hus i udvikling, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor relationer, tillid og fællesskab vægtes højt.
  • Vi har en sund økonomi og et solidt fundament, som giver ro og muligheder for fortsat udvikling.
  • En hverdag tæt på naturen, hvor friskoleånden lever i praksis, og hvor der er plads til både faglighed, frihed og menneskelighed.
  • Som leder bliver du samtidig en del af et stærkt ledernetværk med sparring og samarbejde på tværs af andre friskoler.

PRAKTISK
Vi vil rigtig gerne invitere dig forbi til et besøg, så du selv kan mærke hverdagen, stemningen og den særlige energi, der kendetegner Grønbjerg Friskole & Naturmusen.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, eller bare komme forbi til en rundvisning og en uforpligtende snak, er du meget velkommen til at kontakte vores bestyrelsesformand Helle Vendelbo:

Tlf.: 40 93 34 68
Mail: Helle@gbfri.dk 

Ansøgning og CV sendes også til Helle på ovenstående mail.

Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
Første samtale: 16. juni 2026
Tiltrædelse: 1. november 2026

Løn og ansættelsesvilkår iht. organisationsaftalen for ledere ved frie grundskoler mv. af 15. maj 2025.