Brænder du for håndbold, undervisning og arbejdet med unge mennesker? Så har du nu muligheden for at blive en del af medarbejderholdet på Hellebjerg Idrætsefterskole.
Vi søger en engageret og kompetent lærer, der kan undervise på vores pigehåndboldlinje samt i engelsk – alternativt dansk eller matematik – på 10. årgang.
På håndboldlinjen bliver du en del af et stærkt team bestående af fire kolleger. Sammen har I ansvaret for træninger, kampe og øvrige aktiviteter for skolens ca. 70 håndboldspillere.
Vores håndboldpiger er motiverede og træningsparate unge mennesker. Vi vægter høj håndboldfaglighed og tilpasser undervisningen til elever på alle niveauer. Samtidig arbejder vi målrettet med at skabe et udviklende træningsmiljø, hvor både individuelle kompetencer, bevægelsesglæde og personlig udvikling er i fokus.
For at komme i betragtning til stillingen er det en forudsætning, at du – ud over håndbold – kan undervise i engelsk eller alternativt dansk eller matematik på 10. årgang.
Stillingen kan desuden indeholde:
- mentoransvar for 10–12 elever
- aften- og weekendværtskab
- deltagelse i efterskolelivets mange aktiviteter og fællesskaber
Vi tilbyder et stærkt og inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for både faglig, social og personlig udvikling.
Ansættelse: 1. august 2026
Ansøgningsfrist: mandag den 25. maj 2026
Samtaler afholdes i uge 22
Ansøgning bedes sendt til: job@hellebjerg.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af viceforstanderne Bettina Hartvigsen på bw@hellebjerg.dk eller telefon 28 97 61 58 samt Henrik Lauenstein på telefon 61 37 88 90.
Læs mere om Hellebjerg Idrætsefterskole og skolens værdigrundlag på hellebjerg.dk
Stillingen er en fastansættelse med fleksibel ansættelsesgrad og aflønnes efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC