Sara skal prøve kræfter med ledelse, og derfor søger vi en efterskolelærer med særlig passion for at undervise i linjefaget madkunst.
Himmerlands Efterskole er en grundtvigsk efterskole fra 1920, som tilbyder en bred vifte af fag, der fordeler sig under overskriften “Idræt, kreativitet og natur”. Vi tager til august imod 140 skønne unge mennesker, og vi tilbyder dem et efterskoleår med nysgerrighed, tillid, tolerance og fællesskaber i alle dele af efterskolelivet.
Vi søger en lærer med tiltrædelse 1. august 2026. Der er i første omgang tale om en tidsbegrænset stilling indtil 1. juli 2027 med mulighed for forlængelse. Stillingen er på fuld tid.
Vi søger dig, der brænder for at undervise i madkunst og gerne vil give køkkenglæde videre til vores efterskoleelever. Du skal have lyst til både at undervise elever, der har masser af erfaring med madlavning og elever, der er mere uerfarne i et køkken.
Udover at kunne undervise i madkunst, ønsker vi os følgende af vores nye kollega:
-
Du kan undervise i dansk og/eller engelsk i 9. og 10. klasse
-
Du vil deltage på skolens studierejser til udlandet
-
Du vil indgå i tilsyn aften og weekend
-
Du har måske lyst til at arrangere vores camps for børn i 5-8 klasse
-
Vi har niveaudelt undervisning, og hvis du har erfaring med eller lyst til at undervise unge med ordblindhed eller faglige udfordringer, er det en fordel.
Du har måske en masse andet, du kan eller har ideer til - fortæl os det endelig
Derudover søger vi en kollega, der møder de unge i øjenhøjde og med en anerkendende tilgang. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en uformel og humoristisk omgangstone med højt til loftet og kort fra ide til handling. Vi glæder os meget til at tage imod en ny kollega.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Ansøgning og relevante bilag sendes i samlet PDF til forstander Stinne Poulsen på job@h-u.dk senest torsdag den 18. juni kl 12. Samtaler forventes afholdt torsdag den 25. juni om eftermiddagen.