Vi er en efterskole med folkekirkeligt værdigrundlag og 150 elever i 9. og 10. klasse. Hos os lægger vi vægt på et trygt og tillidsfuldt fællesskab, hvor god kommunikation mellem medarbejdere, elever og forældre er en naturlig del af hverdagen.
Vi søger en sekretær, der har lyst til at være skolens administrative omdrejningspunkt og bidrage til, at hverdagen fungerer smidigt, professionelt og med menneskelig varme.
Om stillingen
Som sekretær bliver du en del af skolens administration i tæt samarbejde med ledelsen. Du får en bred kontaktflade og en central rolle i hverdagen – både internt og eksternt. På en efterskole er dagene alsidige, og du skal trives med en hverdag, hvor planlagte opgaver går hånd i hånd med det uforudsete.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- varetage daglig bogføring og klargøre regnskab til revision
- stå for løbende økonomistyring og opfølgning, herunder Digiflow, kreditorbetalinger og afstemninger
- håndtere lønkørsel og personaleadministrative opgaver
- sørge for indberetninger og overholdelse af gældende regler
- klargøre og udarbejde materiale til årsregnskab
- deltage i relevante møder og bidrage til skolens udvikling
- udarbejde prøveplaner
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med administration, løn og økonomi – gerne med kendskab til KOMiT og VIGGO
- arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
- er udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage til forbedring af arbejdsgange
- kommunikerer tydeligt og hjælpsomt
- har lyst til at være en del af efterskolelivet og det fællesskab, det indebærer
Hvad tilbyder vi?
- et alsidigt og meningsfuldt job med stor indflydelse på din egen arbejdsdag
- engagerede kolleger og et stærkt fællesskab
- fleksibilitet i arbejdstiden
Ansættelse
- Løn og vilkår: efter kvalifikationer
- Ansættelsesstart: 1. august 2026
- Samtaler: forventes afholdt først i uge 24
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV som et samlet PDF-dokument til nne@nissum.dk senest fredag den 29. maj.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forstander Brian Hoff Larsen nne@nissum.dk / telefon 23 62 00 19 eller forretningsfører Jens Frølund jf@nissum.dk / telefon 22 57 64 71.