Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 19. november 2026

Tilføjet: 02. november 2026

Adresse

OrkesterEfterskolen

Bisgårdmark 18

7500 Holstebro

Kontakt

Forstander Martin Paulsen, 2945 8019
Viceforstander Marie-Louise Høgh, 2740 4488

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Lidt om os

OrkesterEfterskolen er en lille efterskole med plads til 70 elever beliggende i skønne Holstebro. Vi tilbyder et efterskoleår for elever, som har interesse i klassisk musik og folkemusik. Efterskolen optager primært elever fra hele Danmark, men har også elever fra Tyskland og andre lande i Europa.

Den fælles kærlighed til musikken giver et unikt fællesskab, hvor der er høj trivsel og lavt elevfrafald.

Hos os får du:

  • En uformel hverdag, hvor ingen dage er ens.

  • Dygtige og kompetente kollegaer som elsker at sparre med dig og hjælpe dig godt i gang.

  • Søde elever som elsker musik, hygge og fællesskab.

  • Fast og struktureret sparring i opstartsfasen og altid en åben dør, hvis der opstår spørgsmål eller gode ideer.

Lidt om dig:

  • Du har kompetencerne til at undervise og føre til afgangseksamen i tysk, men kan derudover også undervise i fx dansk, fransk, idræt eller engelsk for 9. og 10. klasse.

  • Du har gode relations- og samarbejdskompetencer til både kollegaer og elever

  • Du har syn for efterskoleånden og er indforstået med, at stillingen også omfatter en ugentlig aftenvagt og ca. 5-6 weekendvagter om året. Derudover ligger der en håndfuld arrangementer, som ligger på weekenddage.

  • Du formår at skabe god stemning omkring dig og kan have øje både på den forsigtige og frimodige.

Det forventes ikke, at du selv spiller musik, og vi opfordrer både nyuddannede og erfarne lærere til at søge stillingen.

Det formelle:

Stillingen er på 30 – 37 timer alt efter ønsker og kompetencer. For os er det vigtigst, at vi finder den rette.

Ansættelsesstart er d. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Løn og ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger hos forstander Martin Paulsen på tlf. 2945 8019 eller viceforstander Marie-Louise Høgh på tlf. 2740 4488.

Ansøgningen mailes til: forstander@orkesterefterskolen.dk senest torsdag den 19. november 2026, hvorefter relevante kandidater indkaldes til samtale, som afholdes onsdag d. 25. november 2026.

Læs mere om os på orkesterefterskolen.dk