Om Store Andst Efterskole
Store Andst Efterskole er en efterskole for ordblinde elever. Skolen blev grundlagt i 1983 og har plads til 128 elever på både 8., 9. og 10. klassetrin. Udover fokus på ordblindeundervisning, har vi et stort fokus på bevægelse og fælles gymnastik. Vi arbejder målrettet for at styrke elevernes faglige, personlige og sociale udvikling i et trygt og omsorgsfuldt fællesskab. Vi er en arbejdsplads præget af sammenhold, samarbejde, fællesskab på alle niveauer, humor og en uformel omgangstone.
De sidste 3 år har vi haft et udviklingsprojekt med særligt fokus på vores matematikundervisning. Det har gjort os bedre rustet, til at rumme elever med såvel faglige som motivationsmæssige udfordringer i matematik. Vi arbejder med forskellige tilgange til matematikundervisningen, herunder både legende og undersøgende arbejdsformer. Vi har forskellige materialer til rådighed, som vi inddrager aktivt for at skabe variation i undervisningen og give eleverne mulighed for at arbejde med matematik på forskellige måder.
Du vil som matematiklærer kunne få såvel sparring som supervision i forhold til din matematikundervisning og vi har et meget veludviklet teamsamarbejde omkring matematikundervisningen.
Fakta om skolen:
128 elever
35 engagerede medarbejdere
Solid økonomi og en bestyrelse med tydelig retning
Din profil:
Du er læreruddannet
Du har matematik på linje (udskoling)
Du kan undervise i kultur fag (primært samfundskundskab)
Det er en fordel, hvis du har kendskab til efterskoleformen – men ikke et krav.
Vi er nysgerrige på hvilke andre boglige, kreative eller bevægelsesfag du kan byde ind på at undervise i.
Stillingen er på fuldtid inkl. vagter aften/weekend fordelt henover året.
Opgaverne består blandt andet af:
Boglig undervisning af elever på 8, 9 eller 10 årgang (gennemsnitlig 15 lektioner om ugen) og du fører dem til afgangsprøve
Valgfag (produktion, bevægelse, sport eller?)
Kontaktlærer for 6-8 kontaktelever (og dermed tilhørende forældrekontakt mm)
Vagtfunktion i et fast vagtteam
Deltagelse og planlægning af aktiviteter i løbet af skoleåret
Kan du se dig selv i ovenstående stilling, så send en ansøgning, CV og relevante bilag til job@storeandst.dk og skriv ”matematik” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: 20. sept. 2026 kl. 23.00
Har du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores Forstander Annemette Hess på 44128925 eller forstander@storeandst.dk
Samtaler afholdes d. 24.09.26
Forventet tiltrædelse: 1. november eller snarest derefter.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC