Tirstrup Idrætsefterskole søger en lærer til årsvikariat i skoleåret 2026/27.
Stillingen indeholder:
- Boglig undervisning og evt. støttelærerfunktion på 10.årgang
- Tilsynsopgaver i weekender samt aften- og nattevagter på hverdage.
- Deltagelse i skolens udenlandsrejser til Tjekkiet og Østrig.
- Varetagelse af kontaktlærerfunktion (K-lærer) samt deltagelse i skolens K-team.
- Planlægning og gennemførelse af valgfag inden for idræt og/eller kreative fagområder.
- Evt. periodevis deltagelse i skolens fodboldteam.
Stillingen giver mulighed for at få bred erfaring med efterskolelivet og blive en aktiv del af et engageret fællesskab, hvor undervisning, idræt og relationsarbejde går hånd i hånd.
Tirstrup Idrætsefterskole har 137 elever i 10. klasse fordelt på 5 linjer: adventure, badminton, fodbold, pigefitness samt håndbold. Vi er en dynamisk og engageret medarbejdergruppe, der glæder sig til at tage imod en ny kollega.
Vi forventer at du kan skabe begejstring hos elever, og at du ønsker at være en aktiv del af efterskolelivet.
Ansættelsesgraden efter aftale.
Ansættelse fra 1/8 2026.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Ansøgningsfrist 19/6 2026, samtaler forventes afholdt onsdag d. 24/6 2026. Ansøgningen sendes på kontor@tirstrup-ie.dk. Der er mulighed for at få en rundvisning på skolen, mandag den 15. juni 2026 kl. 16:00. Tilmelding til rundvisning på mail: kontor@tirstrup-ie.dk.
Kontakt os på: 86364055 eller på kontor@tirstrup-ie.dk for at høre mere.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Tirstrup Idrætsefterskole, Ebeltoftvej 1, Tirstrup, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 36 40 55.
mail: kontor@tirstrup-ie.dk