Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 16. juni 2026

Tilføjet: 02. juni 2026

Adresse

Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole

Ungdomsskolevej 8

6500 Vojens

Kontakt

Forstander Annika Hundebøl, 7454 1129

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vil du undervise i dansk og engelsk – og samtidig være med til at sætte retningen for skolens visuelle og digitale udtryk? Så er det måske dig, vi leder efter.

På Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole søger vi en engageret lærer, der både brænder for undervisning og for at arbejde med skolens tilstedeværelse på sociale medier.

Hos os bliver du en del af et efterskolemiljø fyldt med energi, fællesskab og ambitioner – hvor relationer og engagement er lige så vigtige som faglighed.

👤 Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Kan undervise i dansk og engelsk i 9. og 10. klasse
  • Brænder for at arbejde med unge mennesker og deres udvikling
  • Møder elever og kolleger med energi, nærvær og overskud
  • Er en holdspiller, der bidrager aktivt til et stærkt fællesskab
  • Har interesse for SoMe og måske erfaring med indhold, branding eller kommunikation

🎯 Hvad skal du lave?

Du får en alsidig hverdag med både undervisning, relationsarbejde og kreative opgaver:

  • Undervise i dansk og engelsk i 9./10. klasse
  • Være kontaktlærer for ca. 10 elever og indgå i tæt forældresamarbejde
  • Deltage i tilsyn – også aften og enkelte weekender
  • Bidrage til udvikling af skolens SoMe-indsats i samarbejde med markedsføringsbureau og kollegaer.

Hvad kan du forvente hos os?

Du bliver en del af en levende efterskole med 207 elever, hvor sport, fællesskab og hverdagsenergi går hånd i hånd.

Vi er en almen efterskole i Vojens, hvor dagene er præget af højt tempo, stærkt sammenhold og masser af grin. Her er der plads til idéer, initiativ og lysten til at gøre en forskel – både i klasselokalet og udenfor.

📅 Praktisk info

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 16. juni 2026
Samtaler forventes afholdt: torsdag d. 18. juni 2026 om eftermiddagen.

Send din ansøgning og relevante bilag til: vgie@vgie.dk 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Annika Hundebøl på 74 54 11 29

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.