Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 17. maj 2026

Tilføjet: 24. april 2026

Adresse

Flakkebjerg Efterskole

Slagelsevej 13

Flakkebjerg

4200 Slagelse

Kontakt

Viceforstander Lennart Lykke Nielsen på 53582500 / ln@flakkebjergefterskole.dk 

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vi udvider vores indsats for elever med særlige støttebehov på efterskole.
Efterskolen kan være et helt unikt dannelsesrum, hvor unge finder deres trædesten i livet og udvikler sig til selvforvaltende reflekterede hele mennesker. Men nogle unge har brug for en ekstra hånd til at lykkedes i et intenst og komplekst ungdomsmiljø. Derfor optager vi elever med særlig pædagogisk støttebehov og søger nu den helt rigtige lærer til at hjælpe dem igennem året fagligt, socialt og personligt.

Faglige kvalifikationer
Vi søger en medarbejder som er stærk i relationsdannelse, som formår at møde elever med ro, nysgerrighed, forståelse og som evner at se bag om adfærd.
Vi ønsker os at du som ansøger har kendskab til, og erfaring med at arbejde ud fra et neuroaffektivt perspektiv, fx gennem mentalisering, KRAP eller lign. Har du desuden erfaring med andre specialpædagogiske metoder, fx low-arousal, er det også en fordel. Vi forventer at du har et bredt kendskab til arbejdet med børn og unge indenfor det neurodivergente spektrum, særligt ADHD, autismespektrumsforstyrrelser, angst, OCD og lign. Har du kendskab til at arbejde med ufrivilligt skolefravær, samt andre psykosociale vanskeligheder, kan disse kompetencer ligeledes komme i spil.

Vi ønsker os en medarbejder som har erfaring med undervisningsdifferentiering, de 10 H'er, og som kan sikre struktur og forudsigelighed for særligt elever med autisme og ADHD. Hvis du har kendskab til psykoedukation, og selv har deltaget i, eller varetaget psykoedukative forløb, er det et stort plus.

Du vil være tilknyttet Art-linjen, som underviser med skolefagene dansk og engelsk. Så det er en fordel at du har interesse og forudsætninger for at indgå i undervisningsforløb, der tager afsæt i kultur, kunst og kreativitet.
De øvrige undervisningsopgaver vil være engelsk, hvor vi forventer at du evner at undervise kreativt og verdensvendt, så faget fremstår meningsfuldt og tilpas udfordrende for vores elever. Desuden valgfag, der kan tage afsæt i netop dine interesser og færdigheder. Du skal også være familie- og kontaktlærer for en gruppe elever på tværs af linjerne og deltage i almindelig tilsynsarbejde om aftenen og i weekender.

Din profil og personlighed
Først og fremmest skal du være en teamplayer, som kan tænke og handle i fællesskab. Derudover forventes det, at vores nye kollega

  • har lyst og mulighed for at gå 100% ind i efterskolelærerlivet, med skæve arbejdstider og høj forandringshastighed.
  • kan bakke op om skolens værdier, hvor empati, demokrati og bæredygtighed er nøgleord.
  • har et moderne og rummeligt menneskesyn og kan møde unge med varme og anerkendelse.
  • er en velorienteret og iderig person, hvor professionalisme og menneskelighed går hånd i hånd.


Efterskolen
Flakkebjerg Efterskole er en selvejende institution, som ligger lidt syd for Slagelse, lige uden for Flakkebjerg. Skolen har til huse i smukke gamle bygninger, som tidligere har huset Flakkebjerg Institut, et drengehjem, stiftet i 1836.
Skolen har 36 medarbejdere, 29 lærere, 2 pedeller og et stærkt lederteam på 4 og en sekretær. Skolens øverste ledelse er skolekredsens bestyrelse.

Flakkebjerg Efterskole tilbyder undervisning og samvær for elever i 10. klasse indenfor 7 projektlinjer: Art, Performance, Global, Media, Adventuresport, Science og Økoliv. Fælles for alle linjer er, at de arbejder tværfagligt og projektorienteret med den verden, eleverne bliver medborgere i. Vi har afløst FS10 med Flakkebjerg Efterskoles Afgangsprojekt.

Skolen har 172 elever, er velrenommeret og har en sund økonomi.
Ledelsesmæssigt er skolen kendetegnet ved en progressiv og værdibaseret ledelsesform. Tæt samspil og dialog mellem medarbejdere er i højsædet, og vi har et veludbygget onboarding-program. Skolens værdigrundlag gennemsyrer undervisning og samvær på alle niveauer og danner grundlag for skolens fortsatte udvikling. Værdigrundlaget kan læses på hjemmesiden.

Flakkebjerg Efterskole tilbyder
Et spændende og udfordrende job på en veldrevet og værdibåret skole i udvikling, med gode muligheder for selv at præge og udvikle jobbet. Der er en professionel og imødekommende kultur på skolen, og man møder et højt engagement hos både medarbejdere, elever og bestyrelse.
Vores vision for fremtidens Flakkebjerg Efterskole bygger på temaerne livsmod, fællesskaber, demokrati, verdensvendthed, naturdannelse, håndens arbejde og kreativ og tematisk skolefagsundervisning.

Det er en stilling på 90% med løn efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Se evt på Frie Skolers Læreres hjemmeside for tørre tal.
Uddybende spørgsmål om stillingen besvares meget gerne. Kontakt venligst viceforstander Lennart Lykke Nielsen på 53582500 eller ln@flakkebjergefterskole.dk

Ansøgning og CV
Ansøgning og CV sendes som PDF til forstander Jan Coermann på jc@flakkebjergefterskole.dk med ”SPS” i emnefeltet senest søndag den 17.5.2026.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 21 og 22.

Ansættelse pr 1. august 2026.