Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026

Tilføjet: 02. oktober 2026

Adresse

Gymnastikefterskolen Stevns

Boestoftevej 58

4660 Store Heddinge

Kontakt

Forstander Rasmus Hoffmann, 4011 1450.

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Med ansættelse pr. 1. december søger vi en fuldtidslærer, der har lyst til at være med til at udvikle skolens almene undervisning og til at skabe et godt og meningsfuldt efterskoleliv sammen med skolens øvrige personale og elever.

Vi søger en lærer med en stærk professionel dømmekraft fagdidaktisk, almendidaktisk såvel som pædagogisk. Du skal både kunne varetage undervisning ud fra UVMs (nye) fagplaner, føre elever til folkeskolens prøver og have kompetence og fantasi til at arbejde kreativt og tværfagligt med at få fagene til at leve i nye sammenhænge. Samtidig skal du have lyst til det, der gør efterskolen til noget særligt: at være tæt på de unge, følge deres udvikling og være en tydelig og nærværende voksen i deres hverdag.

Du kommer blandt andet til at:

  • undervise i engelsk og dansk og eventuelt samfundsfag

  • være med til at udvikle vores eget undervisningstilbud Stevns Studium

  • være en del af elevernes hverdag gennem kontaktlærerarbejde, tilsyn og alsidige pædagogiske aktiviteter

Vi håber også, at du kommer med noget, vi ikke har tænkt på. Måske spiller du et instrument, står på ski, kan noget med dine hænder, brænder for friluftsliv, teater eller idræt – eller har en helt anden interesse, som kan blive til et valgfag, en aktivitet eller et nyt fællesskab på skolen.

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant faglig uddannelse og lyst til at udvikle dig sammen med skolen i en tid med nye muligheder, krav og forventninger som følge af EPX-reformen og fagfornyelsen i grundskolen.

  • kan skabe engagerende undervisning, hvor unge bliver udfordret og får lyst til at lære.

  • er en tydelig og nærværende voksen, som kan lede unge mennesker i efterskolelivet.

  • trives i et tæt teamsamarbejde og har lyst til at bidrage til skolens fælles udvikling.

Hvem er vi?

Vi er en Grundtvig-Koldsk efterskole med 229 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin. Skolen ligger på landet i smukke omgivelser tæt på Stevns Klint. Vi er en almen efterskole og tilbyder ikke specialundervisning.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem LC og Finansministeriet.

Yderligere oplysninger om stillingen og skolen kan fås hos forstander Rasmus Hoffmann på telefon 4011 1450.

Ansøgning og CV sendes samlet 8l forstander@gymnastikstevns.dk

Ansøgningsfrist: onsdag den 21. oktober kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler afholdes mellem kl. 13 og 17 den 23. oktober.