Gå til indhold
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 20. maj 2026

Tilføjet: 24. april 2026

Adresse

Nysted Efterskole

Skansevej 22

4880 Nysted

Kontakt

Forstander Søren Hansen, 2518 7933

 

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Brænder du for unge menneskers dannelse og for at skabe levende fællesskaber, hvor relationer og ligeværd er i centrum? Har du lyst til at være med til at omsætte efterskolernes hovedsigte – livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse – til en meningsfuld og nærværende hverdag?

Nysted Efterskole er en almen praktisk orienteret efterskole med erhvervsrettede linjer, som arbejder med inkluderende fællesskaber ud fra ICDP-princippet - ressourceorienteret relationspædagogik. Skolen huser 130 elever på 8., 9. og 10. årgang, hvor vi løbende udvikler på det tværfaglige læringsrum mellem teori og praksis, hvor skolens værksteder spiller en central rolle for den daglige undervisning.   

På vores efterskole er fællesskabet omdrejningspunktet. Vi tror på, at unge mennesker udvikler sig bedst i relationer præget af anerkendelse, respekt og nysgerrighed. Vores skoleliv tager afsæt i efterskoletraditionens værdier, hvor dannelse, engagement og deltagelse går hånd i hånd med undervisning og pædagogisk samvær.

Om stillingen
Som viceforstander bliver du en central del af skolens ledelse og daglige liv. Du skal sammen med forstanderen og medarbejderne være med til at sikre, at skolens værdier og efterskolernes hovedsigte ikke blot er ord, men leves i praksis.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Pædagogisk ledelse med fokus på ligeværd, relationer og deltagende fællesskaber
  • Sparring og udvikling af medarbejdere
  • Deltagelse i skolens hverdag – i undervisningen og eller tilsyn
  • Planlægning og koordinering af skolens daglige administrative drift
  • Opfølgning på SPS-elever i samarbejde med skolens vejledere

Vi søger en viceforstander, som:

  • Kan skabe følgeskab gennem dialog og tillid
  • Har forståelse for – og gerne erfaring med – efterskoleformen og dens dannelsesopgaver
  • Er nærværende og tydelig i mødet med både elever, forældre og medarbejdere

Vi tilbyder:

  • En efterskole med et klart værdimæssigt ståsted
  • En hverdag, hvor relationer, fællesskab og dannelse er i centrum
  • Mulighed for at præge og udvikle skolens praksis og retning

Løn og ansættelsesvilkår iht. organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv. af 15. maj 2025.

Ansættelse

  • Stillingen er til tiltrædelse den 01.08.2026
  • Ansøgningsfrist den 20.05.2026
  • Ansøgningen sendes til soerenh@nysted-efterskole.dk 
  • Første samtale den 05.06.2026
  • Anden samtale den 11.06.2026

Yderligere oplysninger om skolen findes på https://nysted-efterskole.dk/ 

Ønsker du en fremvisning af Nysted Efterskole eller har spørgsmål, så kontakt forstander, Søren Hansen, på 25187933