Kig forbi denne hjemmeside målrettet lærere og uddannelsesvejledere, der ønsker inspiration til at integrere perspektiver på uddannelse, job og arbejdsliv i skolens fag. Formålet er at styrke elevernes faglige læring samtidig med, at de får indsigt i forskellige uddannelsesveje og erhverv – og udvikler forståelse for og værdsættelse af samfundets mangfoldige muligheder.
På siden finder I konkrete undervisningsforløb til indskoling, mellemtrin og udskoling. Nogle forløb kan gennemføres på skolen, mens andre indebærer samarbejde med virksomheder og institutioner uden for skolen. Alle forløb er udviklet i tæt samarbejde med lærere og uddannelsesvejledere og er klar til brug i praksis.