Et besøg af rollemodeller kan være en enkel og inspirerende vejledningsaktivitet på efterskolen.
Vejen til en Erhvervsuddannelse tilbyder gratis besøg af unge rollemodeller, som kommer ud og fortæller om deres uddannelsesvej, arbejdsliv og de valg og omveje, der har formet deres vej.
Formålet er ikke først og fremmest at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det handler om at udvide deres perspektiv på uddannelse og karriere og udfordre nogle af de forestillinger og fordomme, der kan være om forskellige uddannelsesveje.
Rollemodellerne deler deres egne personlige historier - også om at være i tvivl, vælge om, fejle, skifte retning og finde frem til det, der giver mening for dem. Det kan give de unge nye billeder på, hvad et arbejdsliv kan være, og inspirere dem til at undersøge deres egne muligheder.
Et rollemodelbesøg kan derfor være et oplagt supplement til den øvrige vejledning på efterskolen.
Læs mere om muligheden for at få besøg af rollemodeller fra Vejen til en Erhvervsuddannelse her: www.vejentileud.dk