Gå til indhold

I samarbejde med VIA University College i Århus udbydes nu et modul i karrierelæring i efterskolerne. Uddannelsen finder sted på Brogaarden over to internater hhv. 17.- 18. marts 2027 og 21.-22. april 2027.

Karrierelæring er en vigtig nøgle til, at unge får et bredere udsyn til uddannelse, job og arbejdsliv. På efterskoler spiller vejledningen en central rolle i at støtte eleverne i deres overvejelser om fremtidige uddannelsesvalg og i overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse. På modulerne arbejdes der med, hvordan læring om uddannelse, job og arbejdsliv er en proces. På efterskolen foregår denne proces i samspil med elevernes hverdagsliv, fællesskaber og de mange læringssituationer, der opstår både i undervisningen og i efterskolens øvrige aktiviteter.

Dette modul i karrierelæring vil indgå i din uddannelse, hvis du på et senere tidspunkt ønsker at tage en formel og kompetencegivende diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Læs mere og tilmeld dig her