Gå til indhold

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Det er stadig mørkt, da pigerne drysser ind i foredragssalen på Han Herred Efterskole denne tidlige vintermorgen. På et højt bord foran de skrånende rækker af stole står en model af et bækken og de kvindelige kønsorganer. På væggen bagved viser projektoren teksten ’Dit underliv’ med store bogstaver på en sart lyserød baggrund.

Dagens foredragsholder Lise Appelt beder pigerne rykke tættere på. Hun er fysioterapeut med speciale i gynækologi og obstetrik, og for andet år i træk har lærer på Han Herred Efterskole Pia Ekelund inviteret hende til at komme og holde et oplæg for alle skolens piger om kvindekroppen.

Pia Ekelund oplever, at alt for mange piger ikke har en grundlæggende viden om deres krop og om, hvordan den fungerer. Det kan både gå ud over deres trivsel, handlekraft og sundhed.

”Der er ikke en dybde i den viden, de har, og derfor bliver det meget synsninger og fortællinger, der går igen om, hvad der er normalt og unormalt,” siger Pia Ekelund.

Også for Lise Appelt er det lidt af en hjertesag at styrke unges viden om kvindekroppen. I sin klinik, KvindeFysio, møder hun ofte kvinder, der kæmper med problemer, som kunne være forebygget med bedre forståelse af f.eks. fertilitet og cyklus.

”Mange ved knap nok, hvordan en cyklus fungerer, og jeg vil gerne hjælpe forebyggende i stedet for, at vi hele tiden skal hjælpe helbredende,” siger hun.

I dagens foredrag på Han Herred Efterskole lægger Lise Appelt ud med at fortælle om de store skift i kvindens kropslige liv: den første menstruation, at blive mor og overgangsalderen.

Hun stikker en knyttet næve i vejret for at vise den typiske størrelse på en livmoder og forklarer, hvordan livmoderen ændrer størrelse og bevæger sig gennem cyklussen. Hun slår også fast, at smerter ikke behøver være en del af hverdagen. Det får pigerne til at hviske og kigge undrende på hinanden. Da hun spørger, hvor mange, der har haft kraftige menstruationssmerter, rækker over halvdelen af pigerne op.

”Anything you can do, I can do bleeding,” står der nu på skærmen bag hende, mens Lise Appelt fortæller om årsager til menstruationssmerter. Man skal ikke have ondt, og hvis man har det, skal man gøre noget ved det, slår hun fast.

For Pia Ekelund er pigernes forhold til menstruationssmerter en af de ting, som viser, at de har brug for at vide noget mere om deres egne kroppe. Mange lærere møder piger, som ofte melder sig syge eller ønsker at få fri fra idræt på grund af menstruationssmerter.

”Jeg synes, at det er rart, at vi får fokus på, at det faktisk ikke skal være sådan. At der er noget, man kan gøre, og at idræt bestemt ikke er det, man skal slippe for, når man har menstruationssmerter,” siger hun.

Lise Appelt fortæller pigerne om de forskellige årsager til menstruationssmerter og forklarer, hvordan bevægelse kan dæmpe smerter, fordi livmoderen får mere plads. Hun oplyser dem også om, hvordan den store muskel, som forbinder rygsøjlen med benene, psoas, kan blive spændt og forværre smerterne – især hvis man sidder stille og kigger ned i sin telefon i lang tid.

Nu er det tid til at gå ned i bevægelsessalen og prøve nogle øvelser, som er gode mod menstruationssmerter. Gangene runger af pigernes høje snak og latter på vej ned til bevægelsessalen, hvor de sætter sig på det kolde gulv. Lise Appelt og Pia Ekelund har svært ved at skære igennem. De instruerer pigerne i at lægge sig på ryggen.

”Hænderne på maven. Træk vejret gennem næsen og pust ud. Snak ikke med nogen,” siger Lise Appelt, og lidt efter lidt bliver der stille i salen.

Øvelserne er konkrete, men de er også en del af en større pointe: at forstå kroppen gør det lettere at handle, når noget gør ondt eller føles forkert.

Sex skal ikke gøre ondt

Tilbage i foredragssalen sender Lise Appelt menstruationskopper og -underbukser rundt. Nogle af pigerne studerer tingene nøje, bøjer koppen og mærker underbukserne, mens andre hurtigt sender tingene videre til sidemanden. En pige rækker hånden op:

”Hvordan ved man, hvornår man skal skifte koppen?” spørger hun, og Lise Appelt fortæller, hvordan koppen fungerer.

Hun taler om sex, smerter og sygdomme. Hun understreger, at sex ikke skal gøre ondt, og at smerter under samleje kan have årsager, der kan behandles for. Det får igen nogle af pigerne til at hviske sammen og kigge undrende på hinanden.

Hun runder også fertilitet. ”Jeg ved godt, det ikke er aktuelt for jer, men det kan være godt at have viden med sig videre i livet,” siger hun og forklarer, hvordan fertiliteten topper i begyndelsen af 20’erne og derefter falder. Hun vil gerne have, at pigerne har den viden med sig som forudsætning for at kunne træffe beslutninger senere i livet.

”Jeg har overvejet, om det var dumt at tage med,” fortæller hun bagefter. ”Men jeg oplever bare så mange, som bestemmer sig for at få børn, når de er omkring 30 år, og de ved faktisk ikke, at det bliver sværere med årene. De kan gøre, hvad de vil med den viden. For mig handler det om oplysning, oplysning, oplysning,” siger hun.

Under sidste års foredrag oplevede hun og Pia Ekelund, at pigerne nærmest ikke kunne stoppe med at stille spørgsmål, da de først var kommet i gang. De spurgte til kraftige menstruationer, til udeblevne menstruationer og mange andre forhold i kategorien: Hvad er normalt, og hvad skal jeg gøre noget ved. Resten af skoleåret fungerede foredraget desuden som et fælles referencepunkt, og pigerne tjekkede nogle gange deres viden med Pia Ekelund.

For Pia Ekelund er det vigtigt, at pigerne møder en fagperson som Lise Appelt – både for at opdage, at den type ekspertise findes, og fordi hun kan give en langt dybere viden om underlivet, end Pia selv kan.

”Det er vigtigt, at kvindelivet ikke kun handler om pænt tøj og makeup, men at det faktisk også handler om det, der sker i vores kroppe,” siger Pia Ekelund.


Mange unge og kvinder mangler viden om kroppen

  • Mange tror, at kraftige menstruationssmerter er normale. Det gør, at sygdomme som endometriose ofte bliver opdaget alt for sent – mange kvinder venter helt op til 4–10 år på en diagnose.

  • 21 procent af de danske kvinder (og 18 procent af mændene) har inden for en måned oplevet problemer i forbindelse med sex, der burde undersøges. Det kan være alt fra tørhed til smerter eller muskelkramper.

  • Over hver anden unge dansker (15-24 år) har haft usikker sex det seneste år.

  • Fertilitet er et område, mange misforstår. Evnen til at blive gravid falder tidligere, end de fleste tror.

Kilder: ‘The burden of endometriosis on quality of life in Danish women: an analysis of the Danish Blood Donor Study’, Lisette J.A. Kogelman m.fl., 2025, ‘What’s the delay? A qualitative study of women’s experiences of reaching a diagnosis of endometriosis’, Karen Ballard m.fl., 2006, ‘Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt Sexus 2017-2018,’ Morten Frisch m.fl., ‘Fertility awareness and attitudes towards parenthood among Danish university college students’, Nina Olsén Sørensen m.fl, 2016.

Efterskole Pigekroppen1

Vil dele ny viden med veninderne

Tre elever fra Han Herred Efterskole fortæller, hvordan et foredrag om kvindekroppen gav dem en indsigt, de har savnet og nu gerne vil give videre.

”Jeg troede rent faktisk, at det var meningen, at nogle skulle have stærke menstruationssmerter,” siger Nanna Chræmmer.

For Nanna Chræmmer, Freja Relster og Inge Svenningsen, der er elever på Han Herred Efterskole, er fysioterapeut Lise Appelts foredrag om kvindekroppen en øjenåbner.

Selvom de tidligere har haft seksualundervisning i folkeskolen, snakke med sundhedsplejersken og undervisning i biologi, oplever de, at fysioterapeutens oplæg på Han Herred Efterskole gik anderledes i dybden.

Freja Relster blev overrasket over, hvor interessant foredraget var.

”Jeg fik meget at vide, som jeg ikke vidste i forvejen,” siger hun.

Inge Svenningsen er enig:

”Det var slet ikke kedeligt, og jeg lærte mere om, hvad der er normalt og unormalt.”

Lettere at søge hjælp fremover

Nanna Chræmmer fortæller, at hun har savnet den slags viden og samtaler.

”Det var ret fedt, at vi fik mulighed for at gå lidt mere i dybden med ting om kvindekroppen, som man normalt ikke hører så meget om,” siger hun.

For flere af pigerne gjorde det indtryk at få viden om livmoderens størrelse og om, at den skal kunne bevæge sig – og at det faktisk ikke er meningen, at menstruation skal gøre ondt. Det er viden, de gerne vil give videre.

”Det er jo en snak, man godt kan tage med sine veninder. Det er ikke tabu, så det er fint, at vi kan dele viden med hinanden og selv få en bedre idé om, hvad der foregår, så man ikke går rundt og er helt uvidende,” siger Nanna Chræmmer og fortæller, at allerede kort efter foredraget lagde hun mærke til, at pigerne begyndte at snakke om de emner, der var blevet taget op under oplægget.

Alle tre piger er også enige om, at et oplæg som det, de blev præsenteret for i dag, vil gøre det lettere at opsøge fagpersoner, hvis noget føles forkert eller gør ondt.

Efterskole Pigekroppen2

Efter foredraget oplevede Nanna Chræmmer, at pigerne talte videre om kroppen og de emner, oplægget satte ord på.