Gå til indhold

Af Louise Wethke Buch

Hvis man kiggede godt efter, kunne man se dem ligge i ristene ude i baderummene, i skraldespande og i blomsterbede på Vesterlund Efterskole. Men det har også været nemt at lukke øjnene for de små nikotinposer, selvom skolen havde nultolerance over for nikotinprodukter. Skolens forstander Søren Haubjerg har været i efterskoleverdenen i 20 år og har oplevet en ændring i unges brug af nikotin, som har gjort håndteringen sværere, fortæller han.

”Tidligere havde vi udfordringer med cigaretter. I dag er det snusposer og puff bars. Vi kan nemt komme til at lukke øjnene for det, for vi ser det næsten ikke, og det lugter ikke. Men det har også tvunget os til at tage stilling til, om vi vil være politimænd eller medmennesker,” siger han.

I takt med at unges nikotinvaner har ændret sig, har skolen også måtte ændre deres håndtering. For hvordan opdager man noget, som er så nemt at skjule? Og hvad gør man, når man står med et ungt menneske, der er blevet taget i at tage snus?

På Vesterlund Efterskole har de forsøgt med flere tiltag – bl.a. at tilbyde eleverne ’frit lejde’ ved at stille skraldespande frem, så eleverne anonymt kunne aflevere alle deres nikotinprodukter. Hver gang blev personalet overraskede over omfanget.

”Vi var selvfølgelig glade for, at eleverne afleverede det, men vi var trætte af, at der var så mange nikotinprodukter på skolen, og at så mange elever bar rundt på skyld og skam og ikke turde bede om hjælp, fordi de var bange for at blive smidt ud. Den grundfølelse af ikke at turde gå til en voksen kan virkelig begrænse dem,” siger Søren Haubjerg.

Selvom skolen som udgangspunkt havde nultolerance over for nikotinprodukter, var der ikke nogen klar plan for, hvordan det skulle håndteres, når en elev blev taget. Lærer på Vesterlund Efterskole Simon Bloch Sørensen kan huske frustrationerne.

”Det har i perioder fyldt rigtig meget for både lærere og ledelse. Det skabte mange diskussioner om, hvorvidt samarbejdet med en elev skulle opsiges eller ej. Vi følte, at vi mistede muligheden for at gøre en forskel, når en elev blev smidt ud, for så kunne vi ikke længere påvirke eller støtte den unge,” siger han.

Forstander Søren Haubjerg supplerer: ”Vi ville gerne vise, at vi var opmærksomme og ikke accepterede det, men det blev en utilstrækkelig og uordentlig måde at gøre det på. Vi følte, at bortvisning var en straf – ikke en løsning, og at det gik ud over de få, der blev taget, mens mange andre gik under radaren,” siger han.

”Hvis eleven står ved sine fejl og erkender sine udfordringer, mener jeg, at vi som skole og samfund er forpligtet til at hjælpe den unge”

– Søren Haubjerg, forstander på Vesterlund Efterskole

En udstrakt hånd

Både ledelsen og lærergruppen var derfor enige om, at de skulle finde en model, hvor de rakte hånden ud i stedet for at lukke døren til efterskolen.

De har derfor udviklet en model, hvor elever kan få tilladelse til at bruge nikotinprodukter i en begrænset periode. En tilladelse, der kræver, at eleven og forældrene udarbejder en nedtrapningsplan i samarbejde med deres kommunale sundhedscenter, og at de sammen med skolen laver en plan for nedtrapning. Alle elever kan inden skolestart eller i løbet af året frit komme og sige til skolen, at de bruger nikotinprodukter og bede om en tilladelse. Elever, der bliver taget på skolen med nikotinprodukter, får også tilbudt en tilladelse.

Ifølge Søren Haubjerg er det en kontrolleret tilladelse. Elevens snusposer bliver f.eks. opbevaret på lærerværelset, hvor eleven ifølge nedtrapningsplanen et fast antal gange om dagen får udleveret en snuspose, som eleven kun må tage på lærerværelset. Inden for en periode på højest tre måneder skal eleven være trappet ud af sit nikotinforbrug.

Vesterlund Efterskole startede med modellen i august 2024, men den er blevet justeret undervejs. Det har for eksempel været nødvendigt at præcisere, hvad konsekvensen er, hvis en aftale bliver brudt, forklarer Søren Haubjerg.

”Hvis en elev med en tilladelse bliver taget i at bruge snus på værelset, sælge det i bussen eller på anden måde bryde aftalen, er tilladelsen ugyldig. Det bliver betragtet som et gult kort, og tilladelsen rives i stykker. Næste gang er konsekvensen bortvisning,” siger Søren Haubjerg.

Hvis en elev bliver taget i at tage snus og ikke tager imod tilladelsen, får eleven også et gult kort, men kan fortsætte på efterskolen. Eleven bliver sendt hjem i et par dage, forklarer Søren Haubjerg – ikke som en straf, men så de kan mærke efter, om de er klar til at samarbejde om afvænning. Bliver eleven igen taget, er konsekvensen bortvisning.

”På den måde er tilladelsen en udstrakt hånd. Eleverne oplever det ikke som en straf, men som en mulighed for at få hjælp. Hvis eleven står ved sine fejl og erkender sine udfordringer, så mener jeg, at vi som skole og samfund er forpligtet til at hjælpe den unge. Det er også en del af vores dannelsesprojekt – at lære eleverne at tage ansvar og lære af deres fejl,” siger Søren Haubjerg.

Som lærer oplever Simon Bloch Sørensen, at den nye model giver mulighed for at anerkende problemet og arbejde pædagogisk med elevernes udfordringer.

”Vi lukker ikke længere øjnene, men hjælper eleverne til at ændre adfærd. Vi er som efterskole sat i verden for at arbejde med unge mennesker, også når det er svært. Når elever falder i, skal vi ikke bare smide dem ud, men hjælpe dem tilbage på sporet,” siger han.

”Når elever falder i, skal vi ikke bare smide dem ud, men hjælpe dem tilbage på sporet”

– Simon Bloch Sørensen, lærer på Vesterlund Efterskole

Wakeupcall for forældre

Som kontaktlærer har Simon Bloch Sørensen bl.a. oplevet, hvordan den nye model har gjort en stor forskel for en af hans elever, som havde noget med i bagagen.

”Det var en kæmpe succes for det her unge menneske at komme igennem sit efterskoleår og møde voksne, der gerne ville hjælpe ham. Jeg synes, det viser, at vi kan rumme elever med forskellige behov,” siger han.

Ifølge Simon Bloch Sørensen har det også ført til langt færre diskussioner og frustrationer i medarbejderflokken.

”Vi er langt mere synkroniserede som medarbejdere nu, fordi reglerne er klare, og de er ens for alle,” siger han.

Han oplever også, at elevflokken har stor respekt for reglerne, også når de som sidste konsekvens fører til bortvisning.

”Før kunne der være ramaskrig, når en elev blev smidt ud for snus. Nu er reglerne klare, og de ved, at eleven har fået tilbudt hjælp, takket nej og gjort det igen. Eleverne oplever i højere grad, at lærerne vil dem det bedste og griber dem, når de har det svært,” siger Simon Bloch Sørensen.

Ifølge Søren Haubjerg har modellen skabt ro hele vejen rundt – også i samarbejdet med forældrene.

”Vi har fået ekstremt meget positiv feedback – især fra forældre. Mange af dem vidste slet ikke, at deres barn havde prøvet snus eller var afhængig af det. For mange forældre har det været et wakeupcall og en stor lettelse, at der er en mulighed for at fortsætte på skolen og samtidig få hjælp,” siger han.

Ifølge Søren Haubjerg og Simon Bloch Sørensen handler indsatsen heller ikke kun om snus og nikotin, men om efterskolens grundlæggende opgave: at ruste unge til livet. De håber derfor, at flere efterskoler vil gå ind i kampen mod snus og nikotinprodukter, måske med inspiration fra deres model.

”Vi står stærkere som skoleform med en model, der rækker hånden ud. En af vores vigtigste opgaver er at gøre eleverne modstandskompetente. På ungdomsuddannelser er nikotinprodukter ekstremt udbredt, og har de i løbet af efterskoleåret taget stilling til det – måske prøvet det og arbejdet sig ud af det – går de videre som stærkere unge mennesker,” siger Søren Haubjerg.

Ifølge Simon Bloch Sørensen handler indsatsen også om at give de unge det bedst mulige afsæt, når efterskoleåret er slut.

”Snus og andet nikotin er en usund spiral, og vi er som skole forpligtet til at bryde den. Det ligger i vores arbejde med unge. Det handler også om at sikre, at vi sender færre unge videre med afhængighed, end vi modtager,” siger han.


3 gode råd til at håndtere nikotin på efterskolen

  1. Første skridt er at tale åbent om, at nikotin findes blandt eleverne og acceptere, at det er et problem. Først der kan I skabe forandringer på skolen.

  2. Skab en model, der rækker hånden ud frem for at smide eleven ud. En model, der har tydelige rammer og konsekvenser, men som også hjælper eleverne tilbage i fællesskabet, når de falder. Tag jeres værdisæt i hånden og arbejd pædagogisk med problemet, så I kan skabe forandringer hos eleverne.

  3. Hent inspiration fra andre skoler – Vesterlund Efterskole vil f.eks. meget gerne dele deres erfaringer med andre skoler.


Bagom Vesterlund Efterskoles tilladelsesmodel

  • Modellen giver eleverne mulighed for både inden skolestart og i løbet af året at være ærlige over for skolen om deres brug af nikotin.

  • Elever kan få en tidsbegrænset tilladelse til at bruge nikotinprodukter i et kontrolleret omfang – også hvis de er blevet taget med snus.

  • Efter rådgivning fra kommunens sundhedscenter laver skole, elev og forældre sammen en afvænningsplan. Planen skal indeholde nedtrapning og en slutdato inden for tre måneder, hvor eleven skal være trappet ud.

  • Nikotinprodukterne udleveres af personalet og må kun tages på lærerværelset – ikke på værelset eller andre steder.

  • Bryder eleven reglerne, ophæves kontrakten. Bliver eleven taget igen, bortvises eleven.

  • Elever, der siger nej til en tilladelse og afvænningsplan, får et ’gult kort’. Hvis eleven bliver taget i at bruge nikotinprodukter igen, bliver eleven bortvist.

  • Skolen informerer løbende om nikotinens risici, bl.a. med foredrag fra Snusforedrag Danmark.

Kilder: Forstander Søren Haubjerg og lærer Simon Bloch Sørensen, Vesterlund Efterskole


Kræftens Bekæmpelse roser skolens snusindsats

Hos Kræftens Bekæmpelse er man meget positiv over for Vesterlund Efterskoles model, fordi den samarbejder med unge om både forebyggelse og stop på en konstruktiv måde.

Modellen på Vesterlund Efterskole skal præsenteres som inspiration på Røgfri Fremtids partnerseminar. Røgfri Fremtid er et partnerskab startet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Forstander på Vestlund Efterskole Søren Haubjerg skal holde oplæg for blandt andet at inspirere kommuner og andre skoleformer til at arbejde med forebyggelse af nikotinprodukter blandt unge.

Seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse og projektleder for oplysningsindsatsen ‘Ung og Nikotinfri' Marie Bergmann kalder Vesterlund Efterskoles model for ’virkelig god’.

”Det kan være svært at stoppe med at bruge nikotinprodukter, når man er afhængig, og de fleste vil gerne stoppe. Derfor er det bedre at hjælpe unge med deres stop end bare at smide dem ud af efterskolen,” siger hun.

Marie Bergmann understreger, at det handler om at møde unge dér, hvor de er:

”Vi går ind for, at man samarbejder med unge om både forebyggelse og stop på en konstruktiv måde og anerkender, at de netop er unge med alt, hvad det indebærer af eksperimenterende adfærd. Vi ved også, at forældrenes holdning og støtte har betydning, og derfor er det rigtig godt, at de inddrages,” siger hun.

Andelen af unge, der bruger nikotinprodukter, har været stigende de seneste år, og særligt unge er sårbare over for nikotin, da hjernen er under udvikling. Derfor mener Marie Bergmann, at det er vigtigt, at flere efterskoler laver indsatser for at forebygge nikotin på skolen.

”For unge er det afgørende at føle sig som en del af et fællesskab, og deres adfærd er meget påvirkelig i overgangen til nye fællesskaber – som når man starter på efterskole. Derfor er det ekstremt positivt, at en skole som Vesterlund Efterskole sætter en klar ramme for, at fællesskabet skal handle om noget andet end nikotin. Det beskytter både dem, der ikke er startet, og hjælper dem, der gerne vil stoppe,” siger hun.