Efterskole: Vi tror på de unge – også når det er svært

Af Margrethe Kynde, forstander, og Anders Albæk Christiansen, afdelingsleder og vejleder, Fenskær Efterskole, redaktion@efterskolerne.dk

Mange af vores elever har slået sig på skolesystemet i en sådan grad, at de har givet op – både på sig selv og på fællesskabet. På Fenskær Efterskole ser vi det derfor som vores vigtigste opgave at give de unge mennesker troen og lysten tilbage.

Fenskær Efterskole er en praktisk-musisk prøvefri specialefterskole for unge, der har brug for en frisk start eller en ny måde at gå i skole på. Mange har oplevet ikke at passe ind i det almene skoletilbud, de kommer med hver deres historie og med livsrygsække fyldt med nederlag og forkerthedsfølelser.

På trods af de mange nederlag drømmer de om præcis det samme som deres jævnaldrende – et godt liv med venner og et ungdomsfællesskab og følelsen af at være gode nok, som de er.

Hos os er hver enkelt elev medskaber af sin egen hverdag på skolen. De vælger skema fire gange i løbet af året, og det eneste, der ligger fast for alle, er de daglige hustimer, hvor dansk, matematik og orienteringsfagene er placeret. Alle har derfor forskellige skemaer tilpasset interesser, forudsætninger og behov. Værkstederne foregår om formiddagen på små hold, og der er valgfag både eftermiddag og aften. Strukturen understøtter elevernes behov for rammesatte fællesskaber. De trives med at vide, hvem de skal være sammen med, hvor og hvornår, så de kommer ud og deltager i aktiviteterne i stedet for at trække sig tilbage på værelset eller skærme sig bag mobiltelefonen.

Værkstederne er det første, eleverne skal ’købe ind på’. De er planlagt, så de kan fange og motivere flest mulige elevtyper, og de boglige fag indgår som en naturlig del af den praksisfaglige undervisning. Vores ud- gangspunkt er, at læring og udvikling hænger sammen med kroppen, sanserne og omgivelserne.

Relationsarbejdet er det absolut vigtigste for at kunne flytte de unge. Det er nødvendigt at være insisterende og vedholdende og bevise overfor de unge, at vi vil dem det bedste. Det tager tid og kræver en del tålmodighed og fleksibilitet, især i starten, fordi de har så mange modsatrettede oplevelser og erfaringer med sig i bagagen. De unge har på en særlig måde brug for at mærke, at vi tager deres udfordringer seriøst og sætter tid af til at hjælpe dem videre.

Hver dag er der mulighed for individuelle samtaler i huset, hvor de unge bor. De bor 11 i hvert hus med to kontaktlærere tilknyttet. Efterhånden som eleverne får opbygget en god relation til deres kontaktlærere, ser vi ofte, at eleverne også tør henvende sig, hvis der sker ting, som modarbejder fællesskabet. Det gælder både, hvis de selv har overtrådt de fælles regler, hvis de vil hjælpe en ven eller blot har brug for en støttende samtale.

Tillid og samarbejde starter længe før skolestart

Den tillidsfulde dialog starter allerede før efterskole opholdet. Gennem vores optagelsesforløb lærer vi både eleven og forældrene så godt at kende, at vi fra skolestart ved, hvilke udfordringer eleven har og fortsat vil have med i bagagen. Det giver os mulighed for fra første dag at give eleven den støtte, der skal til, for at efterskoleopholdet kan blive en positiv oplevelse for alle. I optagelsesforløbet sætter vi klare forventninger op til samarbejdet mellem skole og hjem, så der er lagt et godt grundlag for det tætte og tillidsfulde samarbejde med forældrene. Vi ønsker, at forældrene er aktive medspillere i elevernes hverdag på skolen, fordi forældrene kender deres eget barn bedst. Derfor kan et ekstra telefonopkald være godt givet ud i ønsket om at forstå elevens perspektiv bedst muligt. Både tidsmæssigt og for elevens udvikling i den konkrete situation.

I arbejdet med udsatte unge er der ofte eksterne samarbejdspartnere, der på den ene eller anden måde er involveret i elevens ophold. De er vigtige ressourcepersoner i forhold til eleven, da de ligesom forældrene har kendskab til den unge, som vi på skolen kan drage nytte af i hverdagen. Bliver elevens adfærd udfordrende, kan et netværksmøde ofte give os den hjælp og måske de ekstra ressourcer, der skal til, for at vi kan lykkes med opgaven.

I Efterskolernes Sociale Charter står der: “Efterskolen skal (…) også ville de unge. Når de unge selv har svært ved at række ud, skal efterskolen ville dem endnu mere.”

For at leve op til det har vi på Fenskær Efterskole måttet udfordre vores vanetænkning. Ligesom på mange andre efterskoler bliver vores regler og rammer prøvet af. Det ligger i ungdommens natur og i fællesskabets dynamikker. Når de unge kommer ud på kanten, har vi gjort op med de automatreaktioner, vi tidligere havde på skolen. Eleverne skal opleve, at et fejltrin ikke fører til straf, men til dialog om, hvordan vi sammen kan komme videre. Dialogen tager udgangspunkt i tillid og en tro på, at eleven gerne vil samarbejde på ny, men har brug for støtte.

Vi møder vores elever med tillid og tro på deres potentiale – på trods af deres fejltrin. Når vi gør det, oplever vi, at selvtilliden vokser hos de unge, og at de får fornyet tro på, at fremtiden byder på muligheder. De får mod til at prøve kræfter med nye sider af sig selv og begynder at erfare sig selv, som en vigtig del af et demokratisk fællesskab. Har vi fundet formlen? Ikke nødvendigvis – for fremtiden er ukendt, og eleverne er forskellige.

Det vigtigste er, at vi tør diskutere kompleksiteten og rumme forskelligheden. Vi må være klar til at justere rammerne og arbejde pædagogisk med de udfordringer, der opstår undervejs. Samtidig må vi erkende, at det ikke er alle unge, vi kan lykkes med. Det kræver, at eleven formår at indgå i et positivt samarbejde og forsøger at efterleve skolens regler. Når vi lykkes, giver det os mod på mere i udviklingen af en efterskoleform, der giver plads til, at også sårbare elever kan trives her.