Af Anna Rossman Thejsen

Antallet af elever, som vælger at tage på efterskole, slår hvert år rekorder, og en ny undersøgelse blandt forældre viser, at fem ud af ti overvejer at sende deres barn på efterskole. Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Epinion for Efterskolerne i april 2021.

Prisen for et efterskoleophold er steget meget de seneste år, og en stor andel af de nye elever kommer fra familier med relativt høje indkomster.

Undersøgelsen fra Epinion tyder da også på, at selvom familier med en husstandsindkomst på under 600.000 kr. ønsker at sende deres barn på efterskoleophold, har de svært ved at opfylde drømmen. 66 procent af forældrene svarer, at de ikke har råd til det.

Formanden for Efterskolerne, Torben Vind Rasmussen, mener, at det bør få landets efterskoler til at ransage sig selv:
”Når 66 procent ikke har råd til at sende deres barn på efterskole, selvom de gerne ville, bliver alle efterskoler nødt til at kigge indad og spørge sig selv: ’hvordan kan vi på vores skole være med til at sikre, at de børn også får mulighed for det. For vi skal være hele Danmarks efterskole,” siger han.

Støttejungle afholder forældre fra at søge
Udover, at de høje priser for et efterskoleophold er en barriere, viser undersøgelsen, at mange forældre ikke kender de muligheder, der rent faktisk er for at søge økonomisk støtte. I Epinion-undersøgelsen svarer 57 procent af forældrene, at de har svært at finde ud af, hvilke muligheder for støtte til efterskoleophold, der er.

En af dem er Anja Schønwandt fra Hobro. Som enlig mor med lav indkomst har hun ikke råd til et efterskoleophold for sine to drenge.

”Det er alt for svært at finde ud af, hvad jeg overhovedet har mulighed for at søge. Det er virkelig en jungle,” siger hun.

Indtil for nylig havde hun aldrig hørt om individuel supplerende elevstøtte, som man som forælder kan søge direkte på den enkelte skole. Det samme gælder for 74 procent af forældrene i undersøgelsen.

Medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse Mogens Jensen mener, at både Efterskoleforeningens bestyrelse og hver enkelt efterskole har en stor opgave foran sig i at række ud til dem.
”Vi skal have fat på de forældre og fortælle dem, at der er støtte, de kan søge, og at efterskolerne også er for deres børn,” siger han.

"Hvis støtten virkelig skulle gøre en forskel, skulle jeg vide, at vi kunne søge om større beløb"

-Anja Schønwandt

Ny strategi for øget tilgængelighed
Mogens Jensen er formand for det udvalg, der arbejder med indsatsområdet tilgængelighed, og som har udarbejdet strategien ’Hele Danmarks efterskole – Strategi for øget tilgængelighed’, som fremlægges på Efterskoleforeningens generalforsamling 29. maj.

Han fremhæver, at man allerede i 2016 vedtog ’Efterskolernes charter for socialt ansvar’, som forpligter alle efterskoler til at bidrage til skoleformens samlede sociale ansvar og til at være med til at skabe større mangfoldighed blandt skolens elever.

”Vi har forpligtet hinanden på, at det er vores fælles ansvar. Ja, jeg vil sige, at det er efterskolernes samfundspligt at løfte den opgave. Det er en opgave, vi skal blive bedre til at løfte i flok, og det er det arbejde, vi nu sætter i gang med den nye strategi,” siger han.


Bagom undersøgelsen

  • Analyseinstituttet Epinion har i april 2021 gennemført en spørgeskemaundersøgelse for Efterskolerne blandt 505 forældre med børn fra 12-15 år med en husstandsindkomst på under 600.000 kr.
  • 53 procent af forældrene svarer, at de overvejer at sende deres barn på efterskole, men kun 23 procent af dem har umiddelbart råd til det
  • Over halvdelen af forældrene ved, at det er muligt at få økonomisk støtte – bl.a. statslig elevstøtte og støtte fra kommunen, som er de mest kendte støtteformer. 57 procent svarer dog samtidig, at de har svært at finde ud af, hvilke muligheder for støtte til efterskoleophold, der er
KILDE Spørgeskemaundersøgelse fra Epinion for Efterskolerne, april 2021