Af Anna Rossman Thejsen

Er du barn af en sosu-assistent, en kassedame eller pædagog er dine chancer for at komme på efterskole ikke for gode. Og er du barn af en enlig forsørger, trækker det dine chancer yderligere ned.

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Efterskolerne, bekræfter det billede. Undersøgelsen viser, at jo lavere forældrenes indkomst er, jo sværere har de ved at tro på, at de kan gøre drømmen til virkelighed.

Selvom antallet af unge på efterskoler hele tiden stiger, er prisen på et gennemsnitligt skoleophold kun gået op de seneste år. Så når efterskolerne øger antallet af pladser, bliver de ifølge Danmarks Statistik primært besat med unge, der kommer fra familier med relativt høje indkomster.

Det er glædeligt, at flere unge og deres forældre har fået øjnene op for, hvad et efterskoleophold kan, men efterskoledrømmen burde være inden for rækkevidde for alle unge i Danmark, mener bestyrelsen.

Derfor fremlægger Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen i sin mundtlige beretning på foreningens generalforsamling 29. maj ’Hele Danmarks efterskole – Strategi for øget tilgængelighed’.

Udspillet skal i løbet af efteråret debatteres med medlemmerne rundt i landet, så foreningen i fællesskab kan være med til at finde den endelige form på strategien.

Sigtet står dog allerede klart, siger Torben Vind Rasmussen:

”Som bestyrelse går vi ind til det her med et mål om, at vi skal være hele Danmarks efterskole. Vi skal ikke tilbage til, at efterskoler kun er for dem, der ikke kan andet, men vi skal heller ikke kun være for de privilegeredes børn. Efterskoler skal være allemandslyst og allemandsret.”

"Vi vil gøre et efterskoleophold muligt for de mange helt almindelige menneskers børn, der ikke kan komme på efterskole i dag"

- Torben Vind Rasmussen, efterskolernes formand

Alle skoler skal leve op til samfundsforpligtelse
Mogens Jensen er medlem af bestyrelsen og formand for det udvalg, der arbejder med indsatsområdet tilgængelighed, og som har udarbejdet strategien. Ifølge ham handler det i høj grad også om samfundsforpligtelse:

”Efterskoler er delvist finansieret af staten, og vi har pligt til at være med til at løfte uddannelsesgraden i Danmark. Hvis vi skal leve op til det, skal vi have bedre fat i de familier, der ikke har tradition for at sende deres børn på efterskoler. Dem, som ikke har råd, og dem, som ikke tror, der er plads til nogen som dem,” siger han.

Der er en god grund til, at et ord som ’tilgængelighed’ står centralt i strategien, forklarer Mogens Jensen.

”Tilgængelighed skal forstås som, at der står nogle mennesker og ser efterskolerne udefra. Hvad ser de? Er det noget for dem? Og hvor nemt er det for dem at trænge ind i efterskoleverdenen? Det er ikke nemt for alle i dag,” siger han.

Torben Vind Rasmussen understreger, at strategien skal hjælpe hr. og fru Danmarks børn:

”Vi vil ikke befolke efterskolerne med specialelever, men vi vil gøre et efterskoleophold muligt for de mange helt almindelige menneskers børn, der ikke kan komme på efterskole i dag.”

Både han og Mogens Jensen lægger vægt på, at de forventer, at skolerne er med på at trække i arbejdstøjet nu.

Allerede i 2016 vedtog medlemmerne ’Efterskolernes charter for socialt ansvar’, som forpligter alle efterskoler til at bidrage til skoleformens samlede sociale ansvar og til at være med til at skabe større mangfoldighed blandt skolens elever.

I efteråret 2019 gennemførte foreningen en evaluering af efterskolernes arbejde med charteret, og den viser, at 88 procent af skolerne inden for det seneste år har drøftet temaet ’socialt ansvar’ i ledelsen.

”Fra evalueringen ved vi, at alle kender det sociale charter, og alle bruger begrebet. Men vi ved også, at ikke alle gør så meget ved det. Vi er nået et stykke ad vejen, men nu skal vi gå det sidste stykke sammen og begynde at handle på det, vi har forpligtet os til,” siger Torben Vind Rasmussen.
For bestyrelsen handler det dog ikke om, at alle efterskoler skal løfte lige meget og på præcis samme måde.

”Der må supergerne være gymnasieforberedende efterskoler og skoler, der går efter at tiltrække elitesportsudøvere. Så skal de bare finde ud af, hvilke andre ting, de vil have fokus på for at sikre, at de lever op til det sociale charter. Vil de f.eks. gøre en særlig indsats for unge med spiseforstyrrelser eller unge, som har svært ved det boglige og har brug for et ekstra løft?” siger Torben Vind Rasmussen.

Støtteordninger skal ændres
I strategien lægger bestyrelsen op til, at det skal være meget nemmere at finde ud af, hvilke tilbud om støtte og stipendier, der er.

”Noget af det her handler også om at nå de unge, vi ikke når i dag. Vi skal ud i lokalområderne og fortælle om vores tilbud. Vi skal ud til vejlederne på folkeskolerne, og vi skal lave kampagner, der når ud til både Kalundborg, Aalborg Øst og Vollsmose,” siger Mogens Jensen.

Bestyrelsen anbefaler en omlægning af elevstøtteskalaen, så unge fra familier med lave indkomster kan få mere støtte end i dag. Det forslag stemte medlemmerne allerede ja til på generalforsamlingen i 2018, og nu skal det realiseres.

Derudover er det en del af strategien, at individuel supplerende elevstøtte skal ændres til lokal efterskolestøtte, og bestyrelsen vil arbejde politisk på at få afsat penge på finansloven til en ny form for national efterskolestøtte.

”Der skal også nye midler til, og i bestyrelsen vil vi arbejde for, at staten er med til at finansiere det,” siger Mogens Jensen.

"Der skal også nye midler til, og i bestyrelsen vil vi arbejde for, at staten er med til at finansiere det"

- Mogens Jensen, medlem af bestyrelsen og formand for det udvalg, som har udarbejdet strategien

Skolerne skal stadig selv uddele støtte
Det skal stadig være de enkelte skoler, der uddeler den lokale efterskolestøtte.

”Vi kunne have valgt at putte det hele ind i et Excelark og så lade husstandsindkomsten afgøre det. Men vi mener, at det stadig er vigtigt, at den enkelte skole kan vurdere, hvem der har mest brug for støtte,” siger Torben Vind Rasmussen.

Det skal dog overvejes, om det giver mening at give beløb helt ned på et par tusinde kroner, mener han.

Epinion-undersøgelsen har bekræftet noget, som bestyrelsen længe har haft en formodning om: Skal støtteordningerne virkelig batte, skal beløbene være større.

75 procent af forældrene svarer, at det vil øge chancerne for, at de vil sende deres barn på efterskole, hvis det bliver lettere og mere gennemskueligt at søge om økonomisk støtte. Samtidig viser undersøgelsen, at beløb på 20.000-29.000 kr. vil have størst effekt. 37 procent vurderer, at et beløb i den størrelsesorden ville gøre det muligt for dem at sende deres barn på efterskole.

Bestyrelsen foreslår, at både den lokale og den nationale efterskolestøtte skal uddeles i faste portioner á 10.000 kr., 15.000 kr. og 20.000 kr.

Som det er i dag, administrerer landets efterskoler individuel supplerende støtte meget forskelligt. Nogle giver små beløb på helt ned til et par tusinde kroner, mens andre aldrig får brugt alle pengene.

”Der er skoler, der bruger rub og stub, fordi de bare vil sikre, at de her børn kommer på efterskole, men der er også skoler, der siger: ’Jamen, vi har ikke brug for at dele de penge ud, vores forældregruppe har ikke behov for ekstra støtte’,” siger Torben Vind Rasmussen.

Men der er noget i det sidste ræsonnement, der ikke hænger sammen, mener Mogens Jensen.

”Det duer ikke at sige: ’vi har ikke de elever, så vi har ikke brug for at dele beløb i den størrelsesorden ud’. Heller ikke selv om man kan sige, at man har fyldt op med elever de næste fem år. Der skal være et hjørne af skolen, hvor der er plads til de elever.”

Mogens Jensen, Torben Vind Rasmussen og resten af bestyrelsen håber derfor, at skolerne vil tage den nye strategi til sig og være med til at debattere, hvordan den bedst kan føres ud i livet.

”Som bestyrelse appellerer vi til vores samfundspligt som skoleform, og vi vil gerne i dialog om, hvordan vi får en fælles forståelse for, at det her skal vi løfte i flok,” siger Torben Vind Rasmussen.

 

Ny strategi skal sikre, at efterskoler er for alle

  • På Efterskoleforeningens generalforsamling 29. maj fremlægger bestyrelsen `Hele Danmarks efterskole - Strategi for øget tilgængelighed`
  • Strategien skal i løbet ag efteråret debatteres med medlemmerne rundt i landet, så foreningen i fællesskab kan finde den endelige form på strategien
  • Formålet er at gøre efterskoler økonomisk tilgængelig for alle, der i dag ikke har råd, ikke har opdaget eller ikke ser efterskolen som en mulighed
  • Bestyrelsen anbefaler i strategien en omlægning af elevstøtteskalaen, så unge fra familier med lave indkomster kan få mere støtt, end tilfældet er i dag
  • Derudover foreslås det, at individuel supplerende elevstøtte skal ændres til lokal efterskolestøtte, ligesom bestyrelsen vil arbejde for at få en ny form for national efterskolestøtte. Bestyrelsen foreslår, at både den lokale og den nationale støtte skal uddeles i faste portioner á 10.000 kr., 15.000 kr. og 20.000 kr.
KILDE `Hele Danmarks efterskole - Strategi for øget tilgængelighed´, Efterskoleforeningen 2021