Gå til indhold

Vi besøger UWC Red Cross Nordic i Flekke – nord for Bergen, hvor vi vil sætte fokus på frivillighed og hvordan man kan udnytte kostskoledelen til at skabe rum for elevernes globale dannelse

Indhold
Det, der adskiller UWC-skolerne fra andre internationale skoler, er den diverse gruppe af elever, der kommer fra hele verden og med meget forskellige baggrunde for at lære og bo sammen og for sammen at leve UWC-missionen: ”To make education a force to unite people, nations and cultures for peace and a sustainable future”. United World College har 18 skoler, som er fordelt på fire kontinenter.

UWC Red Cross Nordic er blevet grundlagt i 1995. Der går 206 elever i alderen 16-20 år og de repræsenterer tilsammen 86 lande. 30% af eleverne kommer fra de nordiske lande. UWC Red Cross Nordic hviler på tre søjler: det nordiske, det humanitære og miljøet. Alle de nordiske lande støtter skolen finansielt. Skolens elever tager et Røde Kors certifikat, som en del af deres CAS program. Friluftsliv er ligeledes en væsentlig del af skolen, da alle elever deltager i både en vinter- og en sommerfriluftsuge. UWC Red Cross Nordic tilbyder International Baccalaureate Diploma Programme (IBDP), den internationale studentereksamen.

På Red Cross Nordic arbejder man med frivillighed gennem CAS programmet. CAS står for Kreativitet, Aktivitet og Service. En gang om ugen engagerer de studerende sig i et af disse tre områder for at fremme deres egne lederevner. Mange af aktiviteterne er initieret og organiseret af de studerende.

Målgruppe
Ansatte på efterskoler

Program

Deltagerbetaling
Gratis for skoler der er med i Efterskoleforeningens Erasmus+ konsortium. Kursusafgift, hotel samt bespisning er inkluderet i prisen.

Deltagerne sørger selv for rejseforsikring samt transport til og fra Bergen. Transporten refunderes med 1.700 kr. for fly eller færge. Der refunderes 2.000kr for transport i bus, tog eller samkørsel i bil.
25/10 og 28/10 er rejsedage. Det er op til den enkelte om man kommer tidligere eller tager senere hjem. En bus kan samle de deltagere op der tager færge, tog eller fly til Bergen og køre alle fælles til UWC skolen, som ligger 3½ times buskørsel nord for Bergen.
Pris for skoler der ikke er med i Efterskoleforeningens Erasmus+ er 4.000 kr.

Frist for tilmelding er den 1. september 2027
Efter den 1. september 2027  koster det 3.000 kr. at afmelde – gælder alle deltagere

Kursusleder: Jakob Clausager Jensen, international konsulent, Efterskolerne, jcj@efterskolerne.dk, +4522361153

Deltagerinformationer (GDPR):

De informationer man giver ved tilmeldingen: navn, fødselsdato og e-mail gemmes i otte år frem grundet dokumentationskrav fra Erasmus+ programmet.

Kurset er økonomisk støttet af Erasmus+





Praktiske informationer

  • 25. oktober 2027 - 28. oktober 2027
  • 0kr.
  • UWC Red Cross, 6968, Flekke, ,
  • Tilmeldingsfrist: 01. september 2027