Er du faglig dygtig, dedikeret og er du god til relationer? Så har vi på Levring Efterskole et interessant job til dig. Stillingen er en fastansættelse med start 1. august 2026.
Fag:
- Engelsk
- Matematik
Har du andre kompetencer, interesser eller uddannelser, så fortæl os endelig om dem.
Din profil kan være:
- Du er lærer
- Du har fællesskab og samarbejde som dine bærende værdier
- Du brænder for at arbejde med unge mennesker
- Du har gerne undervisningserfaring fra efterskoleverdenen
- Du er god til at skabe relationer og møder andre med positive og høje forventninger
- Du er struktureret i din klasseledelse
- Du har gode kommunikative evner og har erfaringer med at samarbejde med kollegaer såvel som forældre
- Du har lyst til at være familielærer
- Du er nysgerrig og interesseret i at indgå i udviklingen af læringsfælleskaber
- Du har lyst til at indgå i alle opgaver og aktiviteter på en efterskole som tilsyn aften/weekend og ture
- Du er god til at tilrettelægge en spændende årsplan, hvor du har tænkt mål, organisering, differentiering og evaluering ind i de enkelte forløb og er desuden en dygtig, engageret og anerkendende underviser.
- Du kan stå på ski og kan lære fra dig
Engelsk og matematik:
Vi søger en lærer, som kommer med stor energi, lyst og ambitioner om at sætte sig selv og sine faglige kompetencer i spil til glæde for elever og kollegaer. Vi ønsker som efterskole en fælles tilgang til udviklingen af vores pædagogiske praksis. Derfor skaber vi mulighed for faglige teams, som kan udvikle egen læring og praksis. Dette læringsfællesskab skal du være nysgerrig på og have lyst til at bidrage ind i.
Levring Efterskole er en efterskole med ca. 200 elever fordelt på 9. og 10. klasse. Vi har én 9. klasse og syv 10. klasser. Faglige fag, gymnastik og linjer prioriteres lige højt. Læs mere om os på vores hjemmeside: Levring Efterskole - Idræt og Life Performance
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag d. 15. juni, klokken 12.00. Samtalerne forventes at foregå onsdag d. 17. juni.
Vil du høre nærmere eller se skolen, så ring og få en aftale på tlf. 86 88 18 33 eller skriv til pædagogisk leder, Jane Vibjerg på jane@levringefterskole.dk
Din ansøgning sendes til:
Forstander Kim Thynebjerg på kim@levringefterskole.dk
Skriv i emnefeltet: Ansøgning + fulde navn
Vi glæder os til at høre fra dig.