Vi søger til det kommende skoleår en danseunderviser til vores danselinje med start d. 1. august 2026.
Danselinjen udgøres af ca. 30 engagerede og ambitiøse dansere.
Du er fagligt dygtig indenfor dans, har et pædagogisk mindset og brænder for at gøre en forskel for unge mennesker.
En danselinje med energi, performance og fællesskab
Danselinjen på SINE arbejder med performance, teknik, konkurrence, fysisk træning og fællesskab. Eleverne skal udvikle sig både som dansere og mennesker gennem et ambitiøst miljø.
Vi søger en profil, som kan undervise i flere af følgende genrer:
- Hip hop
- Commercial
- House
- Waacking
- Funk
- Andre moderne/street-inspirerede stilarter
Du bliver en del af et tæt to-mands team omkring danselinjen, hvor et stærkt samarbejde, fælles planlægning og sparring er afgørende for hverdagen og udviklingen af linjen.
Relationer, nærvær og tydelige voksne
Du bliver en del af en hverdag, hvor relationer er afgørende. Vi forventer, at du kan møde eleverne med nærvær og anerkendelse – samtidig med, at du er en tydelig voksen, der sætter retning og skaber struktur.
Vi arbejder ud fra værdierne: ambitiøs – ordentlighed – nærvær – sammenhold
Du skal kunne se den enkelte elev og samtidig arbejde aktivt ind i fællesskabet – både i dansesalen, undervisningen og i efterskolelivet generelt.
En del af efterskolelivet på SINE
Sportsefterskolen SINE er en efterskole med 300 elever i Sønderjylland. Hverdagen er præget af høj aktivitet, stærke relationer og et miljø, hvor unge mennesker skal udvikle sig sportsligt, fagligt og socialt.
Arbejdstiden er varierende og vil ligge i dagtimer, aftener og weekender.
Ud over dansedelen vil du indgå i skolens pædagogiske arbejde, herunder kontaktlærerfunktion, vagter og tilsyn.
Det er en fordel, hvis du også kan bidrage til den almene undervisning, fx gennem valgfag, faghold, aktiviteter eller andre projekter.
Stillingen kan være på fuld tid, afhængig af dine kompetencer, men kan også være på deltid.
Ansættelse og kontakt
Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Bjarne Friis Hansen, forstander bh@sine.dk
Samtaler afholdes løbende, og ansættelse sker med virkning fra d. 1.8.2026.
Stillingsopslaget er åbent indtil stillingen er besat – dog senest den 25.6.2026.
Ansøgning sendes til: job@sine.dk
Hvis du ikke har hørt fra os inden ansøgningsfristen, er du ikke kommet i betragtning.