Efterskolen bygger bro mellem Danmark og Grønland

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Hvert år forlader mellem 250 og 300 grønlandske unge – omkring en tredjedel af en årgang – deres hjem og flyver tusindvis af kilometer for at begynde på efterskole i Danmark. Siden 1960’erne, hvor de første grønlandske unge tog på efterskole i Danmark, er et efterskoleophold dermed blevet et stærkt bindeled i rigsfællesskabet.

For både Grønland og Danmark har kulturmødet på efterskolerne stor betydning. Efterskoleophold er skrevet ind i Grønlands undervisningspolitik. Ifølge Kaali Olsen og Brita Toft Hyldgaard, som er henholdsvis chef og souschef for Uddannelsesstyrelsen i Grønland, er efterskoleopholdet for de grønlandske unge – ligesom for mange danske elever – med til at åbne verden og tage de første skridt mod et selvstændigt liv.

“Det gælder jo alle unge, om man bor i Aalborg eller en bygd i Nordgrønland, at det er meget vigtigt i den verden, vi lever i, hvor der sker forandringer hver dag, at man lærer at møde andre kulturer, andre mennesker, men også livets udfordringer med et åbent sind. Det tror jeg, at uddannelse og særligt et efterskoleophold kan være med til at udvikle,” siger Kaali Olsen.

I Grønland skal de unge ofte flytte langt hjemmefra for at tage en ungdomsuddannelse. Der kan efterskoleopholdet udgøre et første skridt i trygge rammer.

“Vi ved fra de fire gymnasier heroppe i Grønland, at de kan mærke, når en gymnasieelev har været afsted på efterskole i Danmark. Dels er nogle af dem blevet bedre sprogligt rustet. Dels har mange i løbet af et efterskoleophold lært at stå på egne ben,” siger Brita Toft Hyldgaard.

Der undervises på dansk i de fleste fag på de grønlandske gymnasier og på langt de fleste videregående uddannelser, og derfor kan et efterskoleophold styrke de unges muligheder i uddannelsessystemet.

Men ønsket om at styrke danskkundskaberne er ikke den primære årsag til, at grønlandske unge vælger efterskole, understreger Brita Toft Hyldgaard.

“Det er vigtigt at sige, at grønlandske unge tager på efterskole af præcis lige så mange forskellige grunde som danske unge,” siger hun.

”En gave for skolen”

Dronninglund Efterskole har gennem mange år haft grønlandske elever, og både de danske elever og personalet har stor glæde af de grønlandske elever, forklarer forstander Bitten Schjødt Kjær. Derfor reserverer skolen hvert år seks pladser til elever fra Grønland.

“Jeg synes, at vores grønlandske elever giver utroligt meget til vores kultur på skolen. Det, synes jeg, simpelthen er en gave,” siger hun.

Men det kan være noget af en omvæltning at flytte tusindvis af kilometer hjemmefra og skifte Grønlands fjorde og fjelde ud med Danmarks bakker og bøgetræer. Siden 2021 har omkring 25 procent af eleverne fra Grønland afbrudt deres efterskoleophold, hvor frafaldet blandt danske elever har været omkring 13 procent. Det viser en opgørelse fra Grønlands Statistik og Efterskolerne.

Det kan skyldes alt fra hjemve, sprogbarrierer og store kulturforskelle til uvidenhed og oplevelsen af fordomme. Kaali Olsen og Brita Toft Hyldgaard fortæller, at de hvert år hører om, at nogle af de grønlandske elever oplever mobning på fodboldbaner eller bliver kaldt øgenavne, som bygger på fordomme og stereotype billeder.

Efterskoleopholdet bliver heller ikke lettere af, at de grønlandske unge i løbet af de seneste ti år generelt bruger mindre dansk i deres hverdag og ligesom andre unge i andre dele af verden er påvirket af engelsk gennem sociale medier og gaming.

Desuden kan der opstå et kultursammenstød. Mange grønlandske unge kommer ifølge Kaali Olsen og Brita Toft Hyldgaard fra en kultur, hvor man ofte taler mindre og på andre måder end i Danmark.

Derudover bygger den grønlandske kultur på en anden opfattelse af tid, og mange er vokset op i små bygder, hvor de ofte er alene i naturen, fortæller de. For nogle elever kan mødet med efterskolens faste dagsrytme, mange mennesker og regler derfor være en stor omstilling.

“Efterskolerne skal være åbne over for grønlandske unge og støtte dem. De kommer fra en anden kultur, og man kan ikke bare trykke på en knap på et menneske og sige, at nu skal du opføre dig som de andre unge fra Danmark. Giv plads i skolens pædagogik og formuler, at her er mennesker fra andre lande, f.eks. Grønland. Det er ikke alle efterskoler, der er helt gode til det endnu,” siger Kaali Olsen.

Han og Brita Toft Hyldgaard understreger samtidig, at en række efterskoler, som har haft grønlandske elever i mange år, gør det rigtig godt. De opfordrer skolerne til at se de ressourcer, de grønlandske unge kommer med i stedet for begrænsninger.

“Mød dem, hvor de er. Det er nogle fantastiske unge. Mange af dem kan hoppe på en båd, sejle til en anden by og skyde et rensdyr på fjeldet, uden at der er en voksen med. Se dem som unge med meget stærke kompetencer,” opfordrer Kaali Olsen.

Flere grønlandske unge skal på efterskole

Igennem mange år har Efterskolerne arbejdet sammen med de grønlandske myndigheder om at sikre gode efterskoleophold for de grønlandske unge. I løbet af de seneste fem år er arbejdet intensiveret med besøg i Grønland både i foreningsregi og for lærere på efterskoler med grønlandske elever.

Selvstyret yder tilskud til grønlandske unges efterskoleophold på baggrund af forældrenes indkomst. Familier med lave indkomster får fuldt tilskud til efterskoleopholdet og skal kun stå for lommepenge, transport mv. Men den lange transport og det, at eleverne ikke kommer hjem i weekenderne, kan gøre et efterskoleophold ekstra dyrt. Efterskolerne arbejder derfor bl.a. på at styrke mulighederne for økonomisk støtte, oplyser Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen.

“Vi prøver at komme i dialog med fonde, som kan støtte, at flere unge kan komme på efterskole i Danmark,” siger han.

Efterskolerne har derudover fået produceret en række videoer om kulturmødet mellem danske og grønlandske unge på efterskole, som kan bruges som undervisningsmateriale på skoler med grønlandske unge.

“Vi oplever, at grønlandske unge ved meget lidt om Danmark, og at danske unge ved meget lidt om Grønland. Der er nogle fordomme, som vi rigtig gerne vil aflive, og det, tror jeg, vi kan gøre via film, oplysningsmateriale og undervisningsmateriale, som danske efterskoler kan bruge i et tema om rigsfællesskabet,” siger Torben Vind Rasmussen.

Grønlandske unge skal vide mere om den efterskolehverdag, de rejser ind i. Og danske elever og efterskoler skal vide mere om det Grønland, eleverne kommer fra, understreger Torben Vind Rasmussen.

Nyt undervisningsmateriale til efterskoler

Videoprojektet ’Paaseqatigiitta – lær at forstå hinanden’ består af tre videoer om venskaber mellem danske og grønlandske elever på forskellige efterskoler. Til videoerne er der dialogspørgsmål, som kan bruges i undervisningen. Find det her