Grønland skal være en del af Dronninglund Efterskole

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

I fællesrummet ’Pejsestuen’ på Dronninglund Efterskole hænger der et stort kort over Grønland. Her kan skolens grønlandske elever pege og vise, hvor de kommer fra. Over klaveret ved siden af hænger et moderne tryk med grønlandske motiver.

Kortet og kunsttrykket er ikke tilfældigt placeret. De er en del af skolens arbejde med at gøre Grønland synlig i hverdagen. For når unge rejser tusindvis af kilometer for at gå på efterskole i Danmark, skal de kunne mærke, at den del af verden, de kommer fra, også hører til, understreger skolens forstander Bitten Schjødt Kjær.

Dronninglund Efterskole har haft grønlandske elever i over 30 år. Alligevel arbejder skolen løbende med at blive bedre til at tage imod dem. For Bitten Schjødt Kjær tog arbejdet for alvor fart, da hun for fem år siden var med Efterskolerne på en studietur til Grønland.

“Det gjorde et kæmpe indtryk på mig, og jeg sad den sidste nat og skrev 13 handlepunkter ned, som jeg syntes, vi som skole bare kunne gøre. Jeg tænker, vi har en betydningsfuld opgave i forhold til at have grønlandske elever,” fortæller hun.

Et af de spørgsmål, hun tog med hjem, var, om de grønlandske elever faktisk kan se, at de er velkomne. Derfor hænger kortet over Grønland og det grønlandske kunsttryk i pejsestuen. Af samme grund er Grønland et ugetema til skolens morgensamlinger.

“Vi beskæftiger os med at være folkelige og danske. Så når vi har grønlandske elever, er det jo passende også at beskæftige os med Grønland,” forklarer Bitten Schjødt Kjær.

Koordinator følger de unge tæt

Skolen har også arbejdet med at skabe rum, hvor de grønlandske elever føler sig trygge og mere hjemme. En gang om måneden kommer en grønlænder på skolen og er sammen med eleverne i nogle timer. Her kan de hygge sig og tale om både store og små ting på deres modersmål.

“De åbner sig mere, fordi de får lov til at tale deres eget sprog med en voksen, som lytter,” siger Bitten Schjødt Kjær.

Også i hverdagen har skolen ændret sin tilgang til sprog. Flere grønlandske elever er i dag mere trygge ved at tale engelsk end ved dansk, og derfor bruger lærerne oftere engelsk end tidligere. For skolen vurderer, at den vigtige samtale skal komme før sprogtræningen, forklarer Bitten Schjødt Kjær.

De grønlandske elever er som alle andre elever en del af familiegrupper med en familielærer. Derudover har skolen en grønlandskoordinator, som har et særligt blik for de grønlandske elevers opstart, trivsel, kontakt til hjemmet og de små misforståelser, der kan opstå i hverdagen.

I mange år havde lærer Marianne Hjort funktionen, men i dag er det kollegaen Heidi Ravnholt Thomsen, der er grønlandskoordinator. Erfaringen er, at der er brug for nogen, der er særligt opmærksomme på sprog, mimik, beskeder og de praktiske ting, der kan være svære, når man er langt væk hjemmefra og ikke lige kan komme hjem i weekenden.

“Vi danskere bruger mange ord, og det kan godt være problematisk for de grønlandske elever,” siger Heidi Ravnholt Thomsen, som også prøver at forstå de grønlandske elevers nonverbale kommunikation.

Forståelse for kulturforskelle

For skolen handler arbejdet om at give de grønlandske elever reelle muligheder for at være på lige fod med de andre. Det kan f.eks. kræve, at personalet tænker anderledes om tid. Det kan give udfordringer i en efterskolehverdag med undervisning, køkkentjans og offentlig trafik, fortæller Marianne Hjort.

“De er ikke styret af tid på samme måde, som vi er. Der er lidt mere ro på. Og det er på mange måder virkelig rart og noget, vi kan lære noget af. Men omvendt, når der er en offentlig bus, som ikke venter, så klarer vi det ved at lave det nummer med at give dem et tidspunkt lidt før,” siger hun.

For Bitten Schjødt Kjær er det afgørende, at personalet ikke tolker det som dovenskab eller manglende vilje, hvis en grønlandsk elev ikke møder til tiden. Eleverne skal følge skolens regler, men vejen ind i dem kan være forskellig.

Da Magasinet Efterskolerne besøger Dronninglund Efterskole i foråret, har to af skolens grønlandske elever, Carlo Larsen Frederiksen og Verner Knudsen, køkkentjans. Det går godt, men at møde til tiden er ikke helt på plads endnu, fortæller Bitten Schjødt Kjær, som havde en snak med drengene samme morgen.

“Jeg sagde, at det kunne være, at de kan nå at lære det, inden de stopper. Og så skraldgrinede de, for de kan godt se det komiske i det,” fortæller hun.

Hvad siger de grønlandske elever?

Det har været hårdt, men også givende at gå på efterskole i Danmark, fortæller tre grønlandske elever på Dronninglund Efterskole Carlo Larsen Frederiksen, Verner Knudsen og Nina Lund Pedersen.

De har forskellige oplevelser med at gå på efterskole. Men for dem alle har afstanden til Grønland og familien fyldt i løbet af året.

Carlo Larsen Frederiksen har mest været glad for efterskoleåret. Han er et talent både med en guitar og bag et klaver. I øvelokalet har han fået mange venner, og han har nydt at kunne bruge så meget tid på at spille musik sammen med andre, fortæller han.

For Verner Knudsen har oplevelsen været mere blandet. Han begyndte på Dronninglund Efterskole, fordi hans ven også skulle gå der. Det endte med, at vennen forlod skolen før tid, mens Verner Knudsen fuldførte skoleåret. Det havde han ikke regnet med i begyndelsen af skoleåret.

“I starten var jeg meget genert. Jeg ville ikke tale med nogen,” siger Verner Knudsen.

Han fik en roomie, som hjalp ham til at åbne op, og som endte med at blive hans bedste ven.

Interesser hjælper i svære tider

Nina Lund Pedersen har været i Grønland tre gange i løbet af efterskoleåret. Hun går på landsholdet i langrendsski, og efterskolen har bl.a. givet hende lov til at tage på en række rejser med sin sport for at hun kunne komme igennem skoleåret.

Hun synes, det har været svært at gå på efterskole, og rejserne er noget af det, der har gjort, at hun ikke har givet op. Hun synes bl.a., at det er svært, at efterskolen er så styret af klokkeslæt.

“Det er bare svært, at vi skal komme til tiden, tiden, tiden,” siger hun med eftertryk.

Hun har dog fået venner, og hun er i løbet af året blevet god til dansk, og det skal hun bruge, når hun skal gå i Nordatlantisk Gymnasieklasse, en særlig klasse, hvor eleverne tager et år i henholdsvis Danmark, Grønland og Færøerne.

De to drenge vil helst gennemføre interviewet på engelsk, men hun vil lige så gerne tale dansk.

Et frirum i en ny hverdag

Også Carlo Larsen Frederiksen og Verner Knudsen har kæmpet med hjemve i løbet af året. Alle tre har brugt deres interesser som en ventil, når det har været svært. Nina Lund Pedersen med rulleski og rejser. Verner Knudsen har spillet en masse badminton, mens Carlo Larsen Frederiksen har fordybet sig i musikken.

“Jeg har været så meget i musiklokalet. Når mine følelser ikke er så gode, hjælper musikken,” siger han.

Da Magasinet Efterskolerne besøger Dronninglund Efterskole, nærmer skoleårets afslutning sig. Det er ikke noget, Carlo Larsen Frederiksen ser frem til.

“Det er trist, for det bliver svært ikke at skulle se mine nye venner,” siger han.

Både Nina Lund Pedersen og Verner Knudsen glæder sig derimod.

“Jeg er glad, for så skal jeg hjem,” siger Verner Knudsen og fortæller, at han ikke har været hjemme i Grønland, siden han begyndte på efterskole. Og så tilføjer han:

“Men jeg er sikker på, at jeg kommer til at savne mine venner. Det er trist.”

10 gode råd til at skabe et ligeværdigt kulturmøde

To eksperter giver deres bedste råd til, hvordan efterskoler kan skabe et miljø, hvor grønlandske unge føler sig velkomne.

1. Vær nysgerrige og undersøgende

Undersøg lidt om Grønlands kultur og historie, så I har en forforståelse for, hvad de grønlandske elever kommer fra. På samme måde er det en god idé at være nysgerrige på de nye elever. En interesse for deres baggrund kan være en vej til en god relation.

2. Forlæng introperioden

Mange grønlandske unge er vant til et roligere tempo end det, de møder i starten på en dansk efterskole. Derfor kan et par intensive introuger let blive for meget. Det kan være en god idé at forlænge introperioden, gøre tiden mindre intensiv med flere muligheder for at trække sig, og lade det være en periode, hvor de grønlandske elever får mulighed for at vænne sig til, at der er andre normer at forholde sig til.

3. Vær varsom med dansk humor

Grønlandsk og dansk humor er ofte meget forskellig. I Grønland griner man oftest sammen om noget fælles, hvor man i Danmark kan have en lidt drillende humor. Det kan let misforstås og opfattes nedladende, udstillende, eller som om den, der driller, ikke kan lide en.

4. Anerkend at afstand og hjemve fylder meget

Når hjem er så anderledes og så langt væk, kan hjemve fylde næsten alt. Vær gode til at rumme og tale med eleverne om deres hjemve. Hjælp dem evt. med at ringe hjem, så de ikke er alene med deres hjemve, og spørg gerne familien, om de har nogle gode råd til, hvad der kan hjælpe eleven.

5. Hav forståelse og respekt for en anden tidsopfattelse

For danskere ligger det på rygraden, at tiden følger viserne på uret. Men den vestlige tidsopfattelse er slet ikke så universel. I Grønland bestemmer naturen ofte, hvad der kan lade sig gøre. Selvfølgelig skal de grønlandske elever lære at komme, når timen eller køkkentjansen begynder, men hav respekt for, at de grønlandske elever skal have tid til at lære den danske forståelse af tid. Og vis dem gerne, at I anerkender rationalet i deres tidsopfattelse.

6. Forstå at kropssprog også er kommunikation

Sæt dig gerne ind i og prøv at forstå den grønlandske måde at kommunikere med kroppen. For grønlændere kan det være lige så klar kommunikation at løfte et øjenbryn, som at sige godmorgen. Ifølge Rita Skinnebach Hansen består op til 90 procent af grønlændernes kommunikation af mimik og kropssprog.

7. Respektér elevernes sprogvalg

For ikke så mange år siden var dansk grønlændernes første andetsprog, men pga. sociale medier og gaming er det naturlige fremmedsprog for mange unge grønlændere blevet engelsk. Vær åben over for, at de gerne vil tale deres eget sprog sammen og også ofte hellere vil tale engelsk med andre elever og de ansatte. Lær evt. selv et par grønlandske ord.

8. Forklar reglerne – og ryd gerne ud i dem

Efterskoler har mange regler. Tal gerne med de grønlandske elever om reglerne, så de kan forstå baggrunden for dem. Iben Jensen opfordrer til, at I i samme ombæring forholder jer til alle jeres regler og rydder lidt ud i dem, hvis I finder ud af, at nogle af dem ikke er strengt nødvendige.

9. Lad Grønland fylde på skolen

Arranger temadage om Grønland eller hav Grønland som et tema til morgensamlinger løbende gennem året – eller en hel uge. Lad det ikke være de grønlandske elevers ansvar at skulle fortælle om den grønlandske kultur – og forebyg fordomme blandt de danske elever, så de grønlandske elever ikke skal svare alt for mange gange på, om der går isbjørne rundt i gaderne. Vis også gerne visuelt, at Grønland er en del af skolen med f.eks. billeder eller et kort på væggen.

10. Find andre fællesskaber end samtalen

I forhold til grønlændere taler danskere meget og kan virke lidt voldsomme i deres udtryksform. Det kan være givende at være stille sammen med de grønlandske elever. Respekter pauser og stilhed som en måde at være sammen på. Skab relationer gennem noget fælles. Spil musik, lav sport, bevæg jer eller grin sammen. Ikke alle relationer begynder med en samtale.

Kilder:

• Iben Jensen, lektor ved Aalborg Universitet og forsker i global dannelse og kulturmøder. Hun er bl.a. forfatter til bogen Global Dannelse – Praksis og potentiale på danske efterskoler.

• Rita Skinnebach Hansen, socialfaglig konsulent i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Hun kommer desuden selv fra Grønland og er tidligere efterskoleelev.