Censorsamarbejde udvikler den pædagogiske praksis

Af Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

Om en god måneds tid begynder det store puslespil med at sikre, at alle skoler får fagligt kvalificerede censorer til at bedømme elevernes præstationer ved prøverne.

Censorsamarbejdet på tværs af skoler er dog meget mere end det. Det er også en fremragende mulighed for at mødes og tale om en faglig årsplan, om nye tekster eller forsøg og opgaver. Det er i bedste fald en evaluerende samtale om din årsplan.

Vi lever i en tid, hvor vi i stigende grad mødes med dem, vi kender og dem, vi deler livsanskuelser med. Det stimulerer os og bekræfter vores egne ståsteder. Dilemmaet er, at det nogle gange netop er dem, der er anderledes end os selv og tænker på andre måder, der får os til at reflektere over vores egne holdninger og praksisser.  

Skolecensorsamarbejdet er netop muligheden for at møde en, du ikke selv har valgt, men som er optaget af de samme fag som dig, og som også selv har afviklet en årsplan i et fag ud fra viden, erfaringer og faglig nysgerrighed. Mange steder mødes lærere fra almene efterskoler, specialefterskoler, frie grundskoler og folkeskoler til jævnbyrdige og ligeværdige samtaler om fag og faglighed.

Forhåbentlig bliver der ved de lejligheder også byttet dansk -og engelsktekster, matematik- og naturvidenskabsopgaver, som er med til at skabe en faglig udvikling hos alle de lærere, der er en del af censorfordelingen. 

Det er min overbevisning, at efterskoler, der vælger folkeskolens afgangsprøver fra til fordel for en mere projektorienteret, prøvefri årgang, også er nysgerrige på at udvikle deres pædagogiske praksis.

Censorfordelingen er dog et fint formaliseret samarbejde, og prøvefri skoler må nogle gange spørge sig selv: Hvem skal være vores faglige censor?

Vores faglighed bliver altid bedre af, at andre ser reflekterende på vores praksis.

God fornøjelse med censorsamarbejdet.