Udnytter vi skoleformens fulde potentiale?

Af Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

De seneste uger har jeg haft glæden af at besøge både pedellernes og de nye administrative medarbejderes kursus, ligesom jeg tidligere har besøgt både sekretærernes træf og køkkenmedarbejderne på køkkentjanskurserne.

Der er en helt særlig stemning hos det teknisk-administrative personale (TAP), som det hedder i officielle fagtermer. Men tydeligvis er de meget mere end TAP’er ude på efterskolerne. De er stolte af deres faglighed, mange med en fornemmelse af, at de er det kit, der får efterskolerne til at hænge sammen.

Og så mærker jeg en nysgerrighed på eleverne, som måske er et uudnyttet potentiale, der bare venter på at blive forløst.

Efterskolens potentiale ligger i, at vi har eleverne hele døgnet, og at vi kan ansætte mange forskellige fagligheder til at undervise og varetage andet pædagogisk samvær. Samtidig oplever vi flere og flere unge, der er skoleudmattede efter en kompetenceorienteret grundskole, der af åbenlyse tidsmæssige årsager ikke kan nå rundt om de mange facetter af de unges live.

På efterskolerne har vi tiden, og vi behøver slet ikke gå langt efter voksne med andre fagligheder, som samtidig har en stærk og helfølt interesse i de unge.

I mange år har vi været optaget af en faglig opdeling – også på efterskolerne – men jeg tror, tiden og elevernes behov kalder på en gentænkning.

Mange af vores elever vil elske, at vi over tid udvikler pedellers, kontor- og køkkenansattes opgaver til også at omfatte tilsyn, kontaktgruppeansvar og undervisningsrelaterede opgaver. Vi er små minisamfund, hvor mange tandhjul får 'samfundet' til at køre. Vi skylder eleverne at give dem indblik i og praktisk erfaring med skolens maskinrum, og jeg ved fra mine møder med TAP’erne, at nysgerrigheden er der.

Det kan styrke sammenhængskraften og de ansattes trivsel på skolerne. Og allervigtigst vil mødet med forskellige voksnes faglighed styrke vores elevers efterskoleophold.