Farvel til sociale medier – goddag til nye fællesskaber

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Klokken 12.45 på Efterskolernes Dag var kun én enkelt bil drejet ind på parkeringspladsen ved Langelands Efterskole. Forstander Michael Thagaard kløede sig en anelse bekymret i håret.

”Vi sad lige der og tænkte: ’Nå, hvad så?’ Men så væltede det ind,” fortæller han.

Siden i sommer har Langelands Efterskole skullet lære at begå sig uden sociale medier. Den 29. august postede skolen sit sidste opslag på Instagram, og det har haft stor betydning for skolen. Men ikke i forhold til antallet af unge, der skriver sig op til en plads på efterskolen. I hvert fald ikke i negativ retning. For første gang i mange år har skolen en reel venteliste, hvor nogle på listen ikke kan regne med at få en plads.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, da Instagram og Facebooks ejer Meta sidste år annoncerede, at de lukkede deres faktatjek og fjernede nogle retningslinjer for følsomme emner som indvandring og køn.

”Det kunne vi sgu ikke stå inde for, så vi satte foden ned,” siger Michael Thagaard.

Skolen har ikke forbudt elevernes sociale medier. Fravalget handler om skolen som afsender: Facebook og Instagram er lukket, og hverdagskommunikation flyttet til andre kanaler. Oase.app bruges som et fælles rum til beskeder og grupper og taler sammen med Zenbi, som er det system, hvor skolen kommunikerer med både forældre og elever om skolen. Duckling indgår som et eksempel på et alternativt digitalt fællesskab. Alle de tre platforme er dansk udviklede og uafhængige af de store techgiganter.

I løbet af året har skolen desuden haft fokus på digital dannelse. Bl.a. har Red Barnets Slet Det-rådgivning besøgt skolen og fortalt om adfærd på sociale medier, ligesom skolen selv har holdt en Stop Snapchat-dag. Desuden låser skolen mobilerne inde hele natten, i løbet af skoledagen og i de første fem uger af skoleåret. 

”Godt nok logger de ikke af deres sociale medier, men ved at vise dem andre veje håber vi da, at de måske får en anden adfærd på de sociale medier,” siger Michael Thagaard.

Sociale medier er også et fedt sted

Elevernes digitale sociale liv foregår dog stadig spredt på tværs af flere platforme – både skolens fælles kanaler og elevernes egne gruppechats og sociale medier, fortæller tre af eleverne Siri Hansen, Helle Jakobsen og Zid Andersen. Men de bruger også sociale medier og mobiler anderledes, end før de gik på Langelands Efterskole, siger de.

”Jeg var virkelig fantastisk god til at doomscrolle inden efterskolen, men så var der lige de der fem uger uden mobil, og efter det er jeg begyndt at lave andre ting i stedet for,” fortæller Helle Jakobsen.

Ingen af dem opdagede, at deres kommende skole var hoppet af sociale medier, før de var flyttet ind på Langeland, fortæller de.

”Jeg tænkte, at det var en god beslutning, at de ikke gad Meta længere og hellere vil lægge op til at være sammen og kigge hinanden i øjnene,” siger Siri Hansen.

Stop Snapchat-dagen husker de tre piger dog ikke som en succes.

”Lærerne opfordrede os til at slette sociale medier, men det var der ikke så mange, der gjorde,” fortæller Siri Hansen.

Men sidenhen har Snapchat fået en anden rolle i deres liv. Den skolegruppe, som var oprettet, er der kun få medlemmer af, og der bliver ikke talt om noget vigtigt derinde. Det er de glade for.

”Det var et farligt sted. En krigszone,” siger Helle Jakobsen og fortæller, at der ofte opstod misforståelser, ligesom nogle elever smed andre elever ud af gruppen.

Både hun og Siri Hansen bruger stadig Snapchat til at skrive med deres venner derhjemme, Zid Andersen skriver der med sin kæreste, og ellers har hun rykket sin kommunikation med sine forældre over på Zenbi.

”Jeg kan ikke så godt lide at skrive på Snapchat. Jeg synes, det er overstimulerende,” fortæller hun.

Alligevel kan de stadig finde på at sidde på hver deres værelse og bruge Snapchat til at sende grimme fotos af sig selv.

”Vi bruger det som en måde at være sociale på,” fortæller Helle Jakobsen.

På TikTok har de en gruppe, hvor de sender fjollede videoer til hinanden. Og Siri Hansen kan godt lide at bruge Instagram til at udtrykke sig kreativt. Der er ikke noget, der tyder på, at de siger helt farvel til sociale medier.  

”Sociale medier kan være et virkeligt røvsted, men også et virkeligt fedt sted at være. Jeg har mødt rigtig mange mennesker på TikTok,” fortæller Siri Hansen.

Alle de tre elever ser sig selv som lidt alternative i forhold til de fleste af dem, som de hidtil har gået på skole med. Og de har alle tre oplevet, at de kunne finde nogen at spejle sig i på sociale medier.

”Der sker selvfølgelig også mange ubehageligheder på sociale medier,” siger Siri Hansen, som selv har fået grænseoverskridende kommentarer og er blevet kontaktet af nogen, som hun ikke ønskede at skrive med.

Fejl skygger ikke for fordele

I løbet af den første tid uden sociale medier har Langelands Efterskole begået masser af fejl, understreger Michael Thagaard. Blandt andet erkender han blankt, at personalet på Stop Snapchat-dagen ikke vidste nok om, hvordan de unge bruger Snapchat, så det endte med, at de unge følte sig talt ned til. Det var også en fejl, at skolen ville lære eleverne at bruge de nye apps Oase og Duckling i løbet af de første fem uger, hvor telefonerne kun blev taget frem for at lære netop det. Fejltrinnene skygger ikke for de fordele, han ser ved, at skolen har droppet sociale medier.

Men de ansatte på Langelands Efterskole var klar over, at de måtte gribe markedsføringen af skolen anderledes an. Derfor fik efterskolen hjælp fra et designbureau og har lagt hele sin kommunikation om, så den mere tydeligt afspejler skolens værdier. Ansatte fra bureauet flyttede ind på skolen og interviewede både medarbejdere og elever for at lære skolen at kende. Det har ført til en ny, meget tydelig visuel identitet, som spejler den kreativitet og farvestrålende elevkunst, man møder overalt på skolen. Den ses på hjemmesiden og på plakater, som de ansatte har hængt op især i København, hvor en stor del af skolens elever kommer fra.

Skolen har brugt den nye identitet i helsidesannoncer i Politikens efterskoletillæg og en ambassadørkampagne, hvor de beder nuværende og tidligere elever og forældre om hjælp til at hænge plakater op og dele andet merchandise. De sender også julegaver med merchandise til kommende elever, både så de kan fornemme, at de allerede er en del af efterskolen, og så de kan være med til at synliggøre skolens visuelle identitet med bl.a. muleposer og klistermærker. Derudover gør skolen en indsats for at skabe synlighed ved at komme i medierne. Skolen arbejder sammen med en freelancejournalist, som hjælper dem med at få gode historier ud, hvilket i høj grad er lykkedes.

”Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget facebookreklamer betyder. Det har ikke betydet noget for os. Vi har bare sparet de penge og brugt dem til noget andet. Så det har været virkelig interessant for os at gå nye veje,” siger Michael Thagaard.

Han opfordrer andre efterskoler til også at droppe de sociale medier.

”Vi har som værdibaserede skoler en kæmpe mulighed for at påvirke en samfundsudvikling på de her områder. Verden har brug for nogle grænser for, hvad vi vil være med til ud fra vores værdimæssige ståsted i Danmark. På Langelands Efterskole går vi aldrig nogensinde tilbage til Meta,” fastslår han.

Bagom forskning i børn og unges digitale trivsel

• Over 95 procent af de danske unge bruger digitale medier til at interagere og have kontakt med andre.
• Et højt digitalt medieforbrug skaber FOMO (fear of missing out) og får særligt piger til at sammenligne sig med andre.
• Mobilens mange notifikationer kan skabe stress. Det behøver ikke at handle om at bruge meget tid på skærmen, men selve det ofte at tjekke telefonen og bruge den til hurtig kommunikation, for eksempel i form af likes.

Kilde: ’Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt unge’, Lars Fynbo m.fl., VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2022