Allerede nu er der mulighed for at søge fondsfinansierede stipendier og ansøgningsperioden for skoleåret 27/28 åbner 1. februar 2027. Fra 2030 kommer der 1300 stipendier på finansloven som en del af EPX reformen. Frem mod 2030 skal skolerne blive 'verdensmestre' i at formidle støtte- og stipendiemuligheder. Det er derfor vigtigt, at det fremgår tydeligt på den enkelte efterskoles hjemmeside, hvilke støtte- og stipendiemuligheder der findes, herunder også den lokale efterskolestøtte.
En anden vigtig pointe er, at den pris efterskolen formidler er en 'all inclusive' pris, så den unges familie ikke løbende skal finde økonomi til at betale for ekstraudgifter, hvor selv mindre udgifter kan være en stor belastning i et i forvejen presset budget.
Find uddybende information på efterskolernes hjemmeside: Ekstra økonomisk støtte til efterskoleophold.
Download A4 folder til uddeling til kommende elever og forældre med QR kode til ovenstående hjemmeside.
Download præsentation med kort introduktion til En efterskolevej til alle, information om støtte- og stipendiemuligheder og link til hvordan man søger efterskoler. Præsentationen kan skolen bruge til Efterskolernes dag, Åbent Hus arrangementer og individuelle besøg. Den enkelte skole kan tilrette præsentationen med logo, skolespecifikke informationer o.lign.