Webinarer om Tyskland, fredsforskning, Europa og resultaterne af COP30
Gratis webinarer målrettet eleverne om en lang række globale emner. Man kan også tilmelde sig til blot at modtage optagelsen af webinarerne.
22. oktober 2025
Webinarerne findes alle samlet på denne webinar side se her
Efterskoleforeningen udbyder løbende gratis webinarer til elever, lærere og andre interesserede. Et par dage før webinaret gennemføres, modtager de tilmeldte undervisere et link og information om deltagelse. Flere af webinarerne gennemføres i samarbejde med DR Horisont. Webinarerne er finansieret af Dansk Folkeoplysnings Samråds Udviklingspulje til Folkeoplysning eller finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers. For spørgsmål skriv til jcj@efterskolerne.dk.
Hvordan stopper man en krig?
v/Isabel Bramsen, Associate Professor, Director of Peace and Conflict Studies, Lund University
I dette webinar vil Isabel Bramsen give et forskningsblik på, hvad fredsforhandlinger er for en størrelse.
Hun vil fortælle om sin deltagelse i og forskning i fredsforhandlinger, herunder vigtigheden af tid, rum og aktører. Undervejs vil der være eksempler fra verdens aktuelle krige og konflikter, med særligt fokus på krigen i Ukraine, og hvordan fredsforhandlinger har set ud og kunne se ud her.
Tilmelding
-
13/11 kl. 10.00-11.00
Har EU fået vokseværk?
v/Marcus Popov, projektleder i DEO og chefredaktør på magasinet RØST.
EU er ved at få vokseværk! Georgien, Moldova og Ukraine har lige fået kandidatstatus – og sammen med seks andre lande står de i kø for at komme med i klubben.
Men hvorfor er der pludselig så meget fart på udvidelsen, efter at den i årevis stod bomstille? En stor grund er Ruslands invasion af Ukraine, der har vendt op og ned på Europas sikkerhed og politik. Pludselig taler man i Bruxelles om nye medlemmer allerede i 2030 – og små lande som Montenegro, Albanien og Moldova ligger lunt i svinget.
I webinaret ser vi på:
Hvorfor EU pludselig er klar til at udvide igen
Hvad et land skal gøre for at komme med i EU
Hvilke lande, der står først i køen – og hvem der skal vente
Hvad tidligere udvidelser har betydet for EU’s magt og rolle i verden
Om en større Union gør EU stærkere … eller bare mere besværlig
Vi slutter med en diskussion af jeres håb og bekymringer ved at udvide EU med flere lande.
Tilmelding
-
Torsdag d. 13. november kl. 14.15-15.15
Tyskland i dag
V/Tobias Stern Johansen, Tysklands korrespondent for Kristeligt Dagblads
Siden nazismens sammenbrud og Anden Verdenskrigs afslutning for 80 år siden har tyskerne sagt "aldrig igen". Men de seneste år har Tysklands yderste højrefløj vokset sig større end nogensinde siden 1945, og ifølge nogle meningsmålinger er det højre nationale og delvist højre ekstreme parti Alternativ for Tyskland (AfD) landets mest populære parti.
Kommer AfD til magten i Tyskland, kan det få voldsomme konsekvenser for Tysklands demokrati, for støtten til Ukraine og for sikkerheden i Europa, også i Danmark. Tobias Stern Johansen er Kristeligt Dagblads korrespondent i Tyskland. Siden han under en ferie for 15 år siden forvildede sig ind i en flok nynazister, som demonstrerede i Berlin, har han været grebet af Tysklands politiske drama. Han vil fortælle om, hvorfor tyskerne trods den nazistiske fortid bevæger sig langt mod højre, og hvad det kan få af konsekvenser for resten af verden.
Tilmelding
-
26/11 kl. 15.00-16.00
COP30: Analyse af resultaterne
v/Jesper Theilgaard, Klimaformidling.dk
Årets klimatopmøde COP30 afholdes i Brasilien og formålet denne gang er at øge landenes reduktionsmål, så vi kommer tættere på Parisaftalens målsætning.
EU forhandler som altid samlet, og det er i år Danmark, som skal forhandle på vegne af EU, da vi har formandsstolen i dette halvår. Men heller ikke EU er internt helt enige og reduktionsmålene.
Parisaftalen siger, at landene stræber efter en maksimal temperaturstigning på 2 grader ift midten af 1800-tallet.
Siden Parisaftalens indgåelse i 2015 er verdens udledninger af drivhusgasser fortsat steget - om end i et gradvist lavere tempo. Det betyder dog, at kravet til reduktionerne er steget, hvorfor det er vigtigt, at COP30 indfrier forventningerne.
Dette er er dog tvivlsomt, eftersom Trump har trukket USA ud af Parisaftalen. Det store spørgsmål er derfor, om amerikanerne kommer til COP30 og i så fald med hvilket mandat. Vil de bare sidde og lytte, eller vil de, som nogen frygter, decideret modarbejde en ambitiøs aftale.
Kopieret til clipboard