I Efterskoleforeningen tror vi på, at ny viden rykker. Derfor engagerer vi os i forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med relevante aktører til gavn for efterskolerne og hele samfundet.

Her kan du læse mere om de nuværende projekter:
E2E – med verdensmålene i hænderne

Efterskolerne har fået bevilget 5 mio. kr. fra Nordeafonden til projektet E2E – Med verdensmålene i hænderne. Projektet udvikler videre på IBO-modellen, som erstatter den traditionelle brobygning og OSO-opgave med en innovativ og elevinvolverende opgave, der skal laves i samarbejde mellem efterskoler, virksomheder og erhvervsskoler.

Det nuværende projekt har fokus på at sætte verdensmålene i spil som et konstruktivt ’benspænd’ i opgaveløsningen, hvilket vil gøre de faglige forløb og brobygningen endnu mere vedkommende og karriere-perspektiverende for eleverne. Modellen, der skal udvikles og udrulles til hele landet, kaldes IBO-World.

Formålet er at udvikle en ny og bæredygtig brobygning til efterskoler og erhvervsskoler, hvor der samarbejdes om at give de unge indsigt i erhvervsfaglighed og mulighed for at arbejde med verdensmål i konkrete opgaver.

Projektet skal:

1. Udvide antallet af efterskoler, der arbejder med IBO, og dermed sender alle deres 10. kl. elever i IBO-praktik på virksomheder og på IBO-brobygning på erhvervsskoler

2. Udvide antallet af efterskoler, der arbejder med erhvervsrettede linjefag

3. Udvikle koncepterne i punkt 1 og 2 med verdensmålsperspektivering 

Visionen er, at eleverne opnår:

  • Evnen til at tænke stort og globalt samtidig med at de kobler sig på behovet i virksomhederne lokalt
  • Et bredere globalt udsyn og større indsigt i, hvordan erhvervsuddannelser kan hjælpe med at løse de globale udfordringer
  • En oplevelse af at koble visioner, fagfaglighed og viden med en innovativ udviklingsproces, hvor svarene ikke er kendt på forhånd.

Læs mere om IBO-modellen her.

Læs mere om projektet her.

Dannende undervisning og samvær på efterskoler - forskningsprojekt

Med afsæt i en praksisnær kortlægning af efterskolens undervisning i bred forstand og analyser af dannelsesdimensionen i såvel et unge-, et lærer- som et skoleperspektiv kaster vi et 360 grader blik på efterskolernes arbejde. Vores hovedspørgsmål er: Hvordan bidrager efterskolens undervisning, øvrige aktiviteter og samvær til at give eleverne oplevelser og erfaringer med faglig læring, livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse?

Projektets centrale undersøgelsesmetode er kvalitative feltstudier af både mikro- og makro-cases på seks udvalgte efterskoler. Projektet følger fire elever på hver af de seks efterskoler i skolefagene (dansk, samfundsfag, evt. matematik, religion), samt i profilfag og projektorienteret undervisning. Morgensamling, studiekreds, foredrag, fortælletime, elevdemokratiske aktiviteter, spisesituationer, lektiecafeer m.m. observeres også.

Hertil kommer en mindre survey med samtlige elever og lærere på de seks involverede skoler samt 25 tilfældigt valgte efterskoler så det udgør en repræsentativ population for efterskolerne. Det undersøges om der er systematisk forskel mellem de deltagende og de andre skoler. I forlængelse af undersøgelsen søges resultaterne forankret i efterskoleverdenen ved at etablere forskningscirkler med lærer fra forskellige efterskoler der arbejder sammen henover 1/2 år med udvikling og afprøvning af forskellige perspektiver på undersøgelsesresultaterne.

Center for Anvendt Skoleforskning, UCL, samt Center for Skole og Læring, Professionshøjskolen Absalon, er forskningsansvarlige. Projektledere fra hhv. UCL og Professionshøjskolen Absalon er: Stefan Graf og Ulla Højmark Jensen. Tilknyttede forskere derudover: Anders Stig Christensen (UCL), Ditte Dalum Christoffersen (Professionshøjskolen Absalon), Kit Stender Petersen (Professionshøjskolen Absalon), Marie Falkesgaard Slot (UCL), Tom Steffensen (Professionshøjskolen Absalon).

Projektet løber fra 2017 til 2019

Kontakt: Chefkonsulent Christine Sestoft. Tlf.: 33 17 97 65

 

Efterskolernes køkkentjans

Madkulturen og Efterskoleforeningen er gået sammen om et projekt, hvor 64 efterskoler over tre år - til og med skoleåret 20/21 - skal give unge efterskoleelever lyst og mod til at tage vare på mad, måltider, sig selv og hinanden. Nordea-fonden har støttet projektet med 10,75 mio.kr.

Fra skoleåret 2018/19 og tre skoleår frem afvikles selve projektet, med efteruddannelse af efterskole-køkkenmedarbejdere samt kurser og events for de deltagende efterskolers elever. Der er plads til 20 efterskoler pr. skoleår.

Kontakt: Chefkonsulent Christine Sestoft. Tlf.: 33 17 97 65

Læs mere på projektets egen hjemmeside her 


 

Frirummet

De frie skoler, højskolerne, efterskolerne og friskolerne er med støtte fra TrygFonden gået sammen om initiativet Frirummet, der skal bidrage til at genfinde den demokratiske samtale og udfordre de traditionelle måder, vi debatterer på.

Debatkulturen er udfordret
Den samtale, der skal gøre os klogere og gøre os bedre i stand til at træffe gode beslutninger, er ved at blive reduceret til konkurrence, hvor der skal findes en vinder og en taber. Vores debatkultur er blevet en råbekultur. Politikerne hjælper os ikke til at træffe gode beslutninger, når de hverken lytter til borgerne eller hinanden, og når de taler udenom kritiske spørgsmål. Og som folk bliver vi mere og mere splittede, når vi, i stedet for at debattere med hinanden, kaster vrede gloser og hadefulde udsagn efter dem, vi er uenige med.

Frirummet er både en vision og en ny debatform
Initiativet skal skabe et rum, hvor konflikter og uenigheder anerkendes og tydeliggøres, men hvor der samtidig er plads til at udtrykke tvivl og anerkendelse af modpartens synspunkter. Det skal være et nysgerrigt rum, hvor vi sammen kan blive klogere på hinanden og de ting, vi debatterer. Men vi stopper ikke ved snakken. For der skal i fællesskab findes nye initiativer og handlinger, der kan bringe os videre og skabe forandring for det fælles bedste.

Frirumsdebatten forløber gennem de tre runder: Fronter, Refleksion og Initiativer. Til at lede og styre debatten skal der være en Debatpilot. Frirummet uddanner Debatpiloter fra den frie skoleverden, så den enkelte skole kan afholde Frirumsdebatter i deres lokalmiljøer.

Læs mere om Frirummet og Debatpilotuddannelsen på www.frirummet.org

En håndsrækning

”En Håndsrækning” er et femårigt partnerskab mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen. Egmont Fonden har i perioden afsat i alt fem millioner kroner til stipendier til udsatte unges ophold på efterskoler. Familier med indkomster under 240.000 kroner årligt kan søge om 20.000 kroner i tilskud til egenbetalingen. Efterskoleforeningen administrerer ordningen.

Partnerskabet med Egmont Fonden er i tråd med Efterskoleforeningens ønske om, at efterskoler skal være for alle. Flere undersøgelser, senest fra analysebureauet Moos-Bjerre, viser nemlig at efterskoleelever har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der ikke har været på efterskole.

Læs mere om projektet her

Kontakt: Analysechef Mette Hjort-Madsen. Tlf.: 33 17 97 61.

 

Intensive læringsforløb på Efterskoler

Efterskoleforeningen har i skoleåret 2017/18 og 2018/19 - med 2 mio. kroners bevilling fra Egmont Fonden - iværksat et udviklingsprojekt for at styrke elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. 
Seks almene efterskoler tilbyder hvert skoleår 10 9. klasseelever med faglige vanskeligheder et intensivt læringsforløb på fire uger. Det er typisk elever, der i 8. klasse er erklæret ikke-uddannelsesparate og hvis faglige kompetencer er så mangelfulde, at de vil have gavn af et intensivt læringsforløb. 

De intensive læringsforløb skal udnytte de særlige kendetegn ved efterskoleformen: den tætte lærer-elevrelation, det sociale fællesskab på skolen, kostskoledøgnet med undervisning og samvær m.v. 
Det intensive læringsforløb arbejder med udgangspunkt i fire underliggende temaer: mestringsforventninger, refleksion, læringsfællesskaber og resiliens
Lærere og ledere på de deltagende skoler har i foråret 2017 været på et tredages uddannelsesseminar, på Københavns Professionshøjskole i pædagogiske og didaktiske værktøjer til intensive læringsforløb. Samtidig har der været sparringsforløb for lærere og ledere undervejs. 

Inspiration
Københavns Professionshøjskole har udarbejdet en lærervejledning til de lærere og ledere, der har deltaget i udviklingsprojektet. I lærervejledningen kan andre skoler, der ønsker at arbejde med intensive læringsforløb finde inspiration. Der er eksempler på, hvordan man kan arbejde med faglig cafe, makkerordning, mentorordning, læringsmål og meget andet. Vejledningen indeholder både de overordnede tanker bag projektet og konkrete værktøjer, der kan bruges til undervisning, samtaler m.v.

Læs lærervejledningen her

Evaluering
De deltagende elever er i skoleåret 2017/18 blevet testet af Epinion umiddelbart før det intensive læringsforløb, umiddelbart efter afslutningen af det intensive læringsforløb samt i slutningen af skoleåret. 

Læs Epinions Midtvejsevaluering her  

Epinion gennemfører en samlet evaluering af projektet i slutningen af skoleåret 2018/19. Den bliver offentliggjort her.

Københavns Professionshøjskole har i sommeren 2018 gennemført en kvalitativ formativ midtvejsevaluering, der kan læses her.

Spørgsmål til projektet: Kontakt specialkonsulent Sine Eggert, se@efterskoleforeningen.dk, 33 17 97 68 / 20 76 79 79.

Fakta
I et intensivt læringsforløb arbejdes der i en afgrænset periode fokuseret med en særlig udfordring hos eleven. Det kan f.eks. være en særlig indsats for at styrke læsefærdigheder eller sociale og personlige kompetencer. Forløbene kan variere i tid og intensitet, men de er alle kendetegnet ved et koncentreret fokus og bryder med den vante undervisning.