Efterskolernes historie - kort fortalt

1851 
Den første efterskole (eller ”højere bondeskole”) blev grundlagt i Ryslinge på Fyn af Kristen Kold - inspireret af Grundtvig. Grænsen mellem efterskole, ”dagefterskole” og højskole var flydende. men efterhånden blev 18 år grænsen mellem efter- og højskole.

1874
En række efterskoler blev grundlagt nær den daværende tyske grænse med skoletilbud til unge fra dansksindede i Slesvig/Tyskland. Efterskolerne blev oprettet som kostskoler, så eleverne ikke skulle krydse grænsen til og fra skole.

1879
Opstart af Galtrup Efterskole på Mors, som I dag er den ældste eksisterende efterskole.

1921 
Efterskolerne ved grænsen (”Kongeåskolerne”) slog betegnelsen helt fast og beskrev deres virksomhed og særlige pædagogiske praksis. Statens støtte øgedes.

1930
Den første efterskolelov blev vedtaget. Der har senere været store ændringer i loven i 1942, 1954, 1967, 1970, 1992, 1994, 1996, 2000, 2011 og 2015.

1951 
Der oprettes en tysk efterskole i Tinglev/Danmark; i 1982 en dansk efterskole i Ladelund/Sydslesvig

1960-67
Et faldende elevtal førte til diskussioner af, om efterskolen skulle tilbyde prøver ligesom folkeskolen.

1967
Efterskolerne får lov at tilbyde enkelte af folkeskolens afgangsprøver, og undervisningen på efterskolen begynder at blive mere præget af pensum og prøvekrav.

1975
Efterskolerne får lov at tilbyde alle folkeskolens afgangsprøver.

1975-00
Stor vækst I både antallet af elever og antallet af efterskoler, som fordobles I denne periode.

1994
Obligatorisk statslig elevstøtte til efterskoleophold medfører, at flere får råd til at tage på efterskole. Loven i 1994 indfører desuden øgede krav til evaluering og beskrivelse af undervisningsplaner.

1995 
Kravene øges til efterskolernes uafhængighed fra organisationer og skolenetværk. Mange efterskoler tilbyder Den Fri Ungdomsuddannelse og får uddannet vejledere.

2000
Der indføres øgede krav til skolernes selvevaluering.

2006
Regeringen forsøger at vedtage en lov, der målretter 10. klasse udelukkende til unge, der ikke skal i gymnasiet. Men forgæves, da et mindretal i Venstres folketingsgruppe ikke vil være med.

2009 
Den første efterskole etableres på Grønland med støtte fra Grønlands Selvstyre.

2015 
249 efterskoler har et samlet elevtal på over 28.000.

2018
29.206 elever starter på efterskole i skoleåret 2018/19. Det er det højeste antal nogensinde. 

Grundtvigs skoletanker
Af Thorstein Balle, tidligere forstander på Den Frie Lærerskole i Ollerup

I en meget sammentrængt form kan Grundtvigs pædagogiske syn samles i nedenstående punkter: 

Skolens undervisning skal være livsoplysning
Det betyder, at undervisningen skal sigte på elevernes liv her og nu – og ikke på et fremtidigt erhverv eller en fremtidig uddannelse. Det er hele hensigten, at eleverne gennem undervisningen skal blive klogere på, hvad der er meningen med deres liv. Gennem oplysning (for den enkelte og for generationerne) skal gåden om menneskelivet ganske langsomt klares (=opklares), mente Grundtvig.

Skolens undervisnings skal sigte på det hele menneske
På Grundtvigs tid var undervisningen i skolen præget af den katekistiske metode, dvs. den metode hvor børnene lærte bestemte svar udenad, som skulle gengives ordret, når læreren spurgte. Denne metode i børneskolen – og i øvrigt også den pensum- og eksamensrettede undervisning, som foregik i latinskolen (=gymnasiet) og den lærde skole (=universitetet) tilgodeså kun forstanden. Overfor det ville Grundtvig have en skole, som vægtede fantasien og følelserne, så de kunne holde forstanden på plads. Og skolen skulle vægte såvel kroppen som ånden.

Skolens undervisning skal vægte det levende ord
Det betyder bogstaveligt, at samtalen skal have størst plads. Dengang som nu var bogen det vigtigste middel i undervisningen. Grundtvig ville erstatte bogen med det talte ord og med erfaringen. Kun det erfarede kan blive til sand lærdom. ”Livet kommer før oplysningen”, mente han.

Skolens undervisning skal være historisk-poetisk
I sin korte udlægning betyder det, at undervisningen skal give dig kendskab til den historie, som du har fælles med andre (det historiske) og animere dig til at finde ind til dine drømme og forhåbninger om livet (det poetiske). Det kan ikke mindst myterne og poesien hjælpe dig til. Den historisk/poetiske dimension giver dig forståelse for, hvordan du er en del af fællesskabet og kun kan blive dig selv gennem det.

Skolen skal være en levende vekselvirkning
Måske det mest centrale pædagogiske begreb hos Grundtvig. Den levende vekselvirkning skal bl.a. give sig udtryk i samværet mellem lærer og elev. Lærer og elev skal lære af hinanden. De er ligeværdige, når det drejer sig om at blive klog på livet.

Skolen skal oplyse og oplive
Skolen skal selvfølgelig oplyse, dvs. give kundskaber og færdigheder, men den skal gøre det så elverne samtidig oplives. For Grundtvig betyder det, at eleverne får glæde ved at leve livet, som det er nu, for derigennem at få mod til at forandre det, der skal forandres.