Om kurset

Dato: 26. oktober 2023

Frist: 24. september 2023

Sted

Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart,

obs Kurset er aflyst på grund af for få tilmeldinger.
 
Du præsenteres for et overblik over vigtige begivenheder for forældresamarbejdet i løbet af et efterskoleår. Som kursusdeltager får du lejlighed til at tage din egen skoles praksisser under kærlig inspektion. Har vi blinde pletter? Lover vi for meget? Du vil efter denne øvelse have et fysisk ark i hånden, der vil kunne være afsæt for en fælles dialog om det generelle forældresamarbejde hjemme på efterskolen. 
 
Vi skal tale om hvordan vi kan skabe de bedste forudsætninger for en god skole-hjem-samtale, og vi skal prøve nogle teknikker til den ”den svære samtale”, så vi er klædt på til, hvis vi skulle lande lige i orkanens øje enten telefonisk eller ansigt til ansigt.
 
Efter kurset laver oplægsholderne en lille opsummeringsvideo inspireret af det narrative begreb ”bevidning”, hvor dagens vigtigste udsagn bliver fortalt igen.