Om kurset

Dato: 3. maj 2023

Sted

Balle Kursus & Læring, Ballevej 57 C, 7182 Bredsten,

Som køkkenprofessionel på en efterskole er der altid rygende travlt og fuld gang i gryderne. Der skal serveres velsmagende, ernæringsrigtigt og ikke mindst bæredygtige anretninger til elever og lærere.  
 
Samtidig skal der løftes et hav af ad hoc-opgaver, tages forskellige pædagogiske hensyn og udvises fleksibilitet i forhold til en omskiftelig efterskolehverdag.
 
En travlhed der ofte er med til at udfordre både kommunikation, dagligt overskud og en mere langsigtet, konstruktiv og holdbar planlægning af arbejdet i køkkenet.
 
Vi udbyder derfor nu et nyt kursus særligt målrettet køkkenledere og køkkenassistenter på efterskoler. Vi dykker grundigt ned i de udfordringer, som præger en travl hverdag, og udvikler sammen løsninger og konkrete værktøjer, som kan løsne op for problematikker og styrke kommunikationen og samarbejdet både internt i køkkenet, med skolelederen og lærerne og ikke mindst eleverne, hvad enten det er under deres køkkentjans eller under de daglige måltider.   
 

Program og tilmelding

(Kurset gentages den 9. maj 2023)