• Antal

    85 elever

  • Skoletype

  • Klassetrin

    9, 10

  • Landsdel

    Jylland

Om skolen

Hovedprofilen er Gymnastik. Der er linjefag i spring, teamgym, tumbling, dans, rytme, fodbold, parkour, kreative fag, outdoor performance og karate. Lille efterskole, flere lærere pr. elev og lærere med bopæl på skolen, giver nærvær og et unikt fællesskab. Øget fokus på dig, dine kompetencer og din udvikling, både indenfor idræt, bogligt og socialt

På Bøvling Idrætsefterskole har både linjefag og den boglige undervisning høj prioritet. Med gymnastikken som vores hovedprofil og som en vigtig del af vores fællesskab, er der masser af muligheder for, at fylde skemaet op med netop gymnastik. Alle kan være med, både nybegynderen og den øvede gymnast. Men der er også en række andre linjefag, bl.a. fodbold, parkour, dans mm.
 
Fællesskab
Vi er en lille skole, hvilket gør, at alle er tæt på hinanden og hvor alle har en plads i fællesskabet – et fællesskab som bygger på tillid, respekt og accept for hinandens forskelligheder. I trygge rammer skabes den bedste forudsætning for din personlig udvikling, både som menneske, bogligt og i idrætten.
 
Boglige fag
Der er undervisning i de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk. Ligeledes er der undervisning i valgfagene tysk og fysik/kemi. Der afvikles terminsprøver i efteråret, en ”prøve-terminsprøve” hvor eleverne kan hente hjælp fra underviserne samt en almindelig terminsprøve. I maj/juni er der mulighed for at aflægge folkeskolens prøver i 9. og 10. klasse.
 
Gymnastik og idræt
Der er obligatorisk gymnastik på skemaet, som tager udgangspunk i den enkelte elevs færdigheder og forudsætninger. Der undervises i spring, rytmisk gymnastik, styrketræning, håndredskaber og mange andre grene indenfor gymnastikken. I forårsmånederne tager vi ud til ca. 25-30 opvisninger. Alle får DGIs lederuddannelse i gymnastik og foreningsledelse. Derudover er der temadage hvor andre idrætsgrene er i fokus ligesom vi på vores tur til Club La Santa kaster os ud i mange forskellige idrætsgrene.
 
Dans, teamgym, karate, fodbold, udvidet rytme, outdoor performance, parkour, tumbling og kreative fag er gennemgående linjefag, hvor hver elev kan vælge 3 linjefag. Løbetræning er en del af den obligatoriske idrætsundervisning. Vi bruger naturen omkring os til forskellige arrangementer og turer, hvor friluftslivet er i fokus.
 
Erhvervsprofiler i 10. klasse
Med en helt ny struktur i 10. klasse, tilbyder vi ud over linjefagene, 6 forskellige profiler i 10. klasse med fokus på elevens fremtid og uddannelse. Ved siden af linje- og valgfag, skal eleven vælge en af de 6 faglige profiler, hvor man får indsigt i forskellige erhverv, kommer på virksomhedsbesøg og meget mere. Alt sammen i samarbejde med fagpersoner, eksterne undervisere, uddannelsesinstitutioner osv. Læs mere om de nye profiler på vores hjemmeside.
 
Temauger
I løbet af skoleåret er der en del temauger, introuger, rejser til bl.a. Club La Santa Sport på Lanzarote, medieuge, Galla og en afsluttende cykeltur for hele skolen. Derudover er der endagsarrangementer, både hvor vi får besøg, og vi besøger andre.
 
Vejledning
I løbet af skoleåret er der vejledningssamtaler, uddannelsesorientering, selvvalgt opgave og erhvervspraktik. Det er vigtigt, at de unge får en god orientering som basis for valg af ungdomsuddannelse.
 
Skolens baggrund
I 1877 oprettedes Bøvling Friskole som et naturligt led i tilknytning til Bøvling Valgmenighed, der var oprettet et par år tidligere. I 1983 startede Idrætsefterskolen under samme tag som friskolen, til hvilken vi har et nært forhold.
 
Værdier i hverdagen
Skolen drives med udgangspunkt i et Grundtvigsk livssyn.
Læs mere
Se videoer
Se videoer
Ledige pladser
Undervisningstilbud
Beregn pris

Undervisningstilbud

Undervisningstilbud

Herunder kan skolerne vise et udpluk af de fag, som skolen tilbyder ud over de prøveforberedende fag (dansk, matematik, engelsk, m.fl.).
Fagene er sorteret i tre niveauer for at vise, hvor meget det enkelte fag i gennemsnit fylder på skemaet om ugen.

Kontakt skolen for nærmere oplysninger om skolens fag.

Mere end 3 timer om ugen
Omkring 3 timer om ugen
Mindre end 3 timer om ugen
  • Børneidrætskursus
  • Cykling
  • Dans
  • Danselinje
  • Fodbold
  • Fodboldlinje
  • Foreningslederuddannelse
  • Fysik
  • Fysisk og mental træning
  • Gymnastik
  • Gymnastik lederuddannelse
  • Gymnastiklinje
  • Høvdingebold
  • Jagt
  • Kampsport
  • Kano
  • Karate
  • Kemi
  • Konditionstræning
  • Konkurrencegymnastik
  • Løb
  • Motion
  • Motionsløb
  • Parkour
  • Pigespring
  • Power tumbling
  • Rytmisk gymnastik
  • Rytmisk gymnastiklinje
  • Sport
  • Springgymnastik
  • Springgymnastiklinje
  • Stikbold
  • Tumbling
  • Tysk
  • Udspring
  • Volleyball
Kontakt
Bøvling Idrætsefterskole

Høvsørevej 13

7650 Bøvlingbjerg

Social media
Martin Højbjerg Wiborg

Forstander

Chanette Stefansen

Bestyrelsesformand

FacebookFacebook