Haslev
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 22. april 2024

Tilføjet: 9. april 2024

Adresse

Haslev Idrætsefterskole

Bregentvedvej 10

4690 Haslev

Kontakt

Køkkenleder Mette Flindt, 2095 1207

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vi har fået en stilling ledig i vores økologiske, klimavenlige køkken på Haslev Idrætsefterskole.

Vi er en veldrevet og velfungerende idrætsefterskole (fodbold, håndbold, volleyball og danse/fitness) med 146 elever på 10. klassetrin og 26 engagerede medarbejdere med hjertet på rette sted.

HIS beskrives af elever og gæster som ”et rart, hjemligt og hyggeligt sted med god stemning”.

Vi er en nutidig og åben skole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn med stor fokus på, at elever og medarbejdere har høj trivsel og viser respekt for hinanden og medvirker engageret og positivt til fællesskabet.

Vi har et produktivt efterskolekøkken med fokus på sundhed, klima, økologi og madspild og ikke mindst dejlig, hjemmelavet, velsmagende mad til elever og medarbejdere.

Vi tilbyder dig:

  • At blive en del at et team på 4 køkkenmedarbejdere
  • At blive en del af hele efterskoleteamet og deltagelse i udvalgte efterskoleaktiviteter
  • Et godt arbejdsmiljø, med tæt samarbejde med køkkenets øvrige personale
  • Mulighed for inddragelse og stor medbestemmelse i hverdagens menuer og produktion
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for ønsker til din vagtplan
  • En vagtplan der følger efterskolens ferie og lukkedage
  • Køkkenfaglig intern opgradering i klimavenlig og økologisk madproduktion med fokus på madspild og ”grønt” køkken
  • Deltagelse i messer og workshops for fagfolk
  • Få arbejdsweekender og aftenvagter

Vi ønsker os, at du:

  • Er faglært kok, ernæringsassistent, cater, smørrebrødsjomfru, slagter, bager eller har mange års erfaring i et produktionskøkken
  • Har kendskab til både det kolde og varme køkken og erfaring med at bage
  • Har erfaring med at have elever med i køkkenet eller ønsker at lære det
  • Er stabil og mødestærk
  • Har et godt humør og trives i en travl hverdag med livlige efterskoleelever
  • Er omstillingsparat

Fortæl gerne i din ansøgning hvorfor køkkenstillingen og stedet motiverer dig og fortæl om din erfaring fra køkkenbranchen.

Derudover har vi brug for, at du kan hjælpe vores ”skolemor” med rengøring af elevområder samt kontorer og fælles personaleområder.

Vigtige datoer:
Ansøgningsfrist mandag den 22. april 2024 med tiltrædelse så hurtig som muligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 24. april 2024

Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Køkkenleder Mette Flindt – 20951207

Send din ansøgning og CV i PDF-format med relevante bilag på mail til: adm@his-haslev.dk ATT: Mette Flindt

Læs mere om skolen på www.his-haslev.dk