Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 14. april 2024

Tilføjet: 14. marts 2024

Adresse

Langelands Efterskole

Nørrebro 190

5900 Rudkøbing

Kontakt

Michael Thagaard, 4412 5044
Martin Tørnqvist, 4412 5045

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Kunne du tænke dig at blive efterskolelærer på en kreativ skole, hvor samtale, ligeværdighed og gensidig tillid præger samværet i vores forpligtende fællesskab?

Vi søger pr. 1. august 2024 en række fuldtidsansatte nye kollegaer, hvoraf to skal kunne bebo vores tjenesteboliger.

  • Du skal kunne undervise og føre elever til 9. og 10. klasses afgangsprøve i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, kulturfag, idræt/bevægelse og 10Fri - og det endda med et legende, undersøgende og eksperimenterende perspektiv
  • Du skal kunne byde ind på undervisningen på et af følgende linjefag scenekunst, musik eller film
  • Du skal være indstillet på også at være en del af inklusionsarbejdet.

Det er også vigtigt, at du:

  • Er et efterskolemenneske med pædagogisk ballast, der tager ansvar og finder glæde og gejst i teamsamarbejde
  • Med begejstring indgår i tilsyn morgen, aften, nat og i weekender, samt alle de andre opgaver, der er en del af efterskolelivet. Herunder rollen som familielærer
  • Aktivt forholder dig til vores værdiggrundlag og vores tanker om at holde skole i 2024.

Vores elever udfordrer til stadighed vanetænkning og konformitet, og du skal have lyst til at indgå i en livlig dialog og være åben, lyttende og nysgerrig i din tilgang til andre mennesker. Du får dygtige, humørfyldte kolleger, og sammen skaber vi rammerne for elevernes kreativitet og udvikling.

Vil du vide mere om skolen, så besøg vores hjemmeside www.leskole.dk. Du kan kontakte Michael Thagaard, mobil 4412 5044 eller Martin Tørnqvist, mobil 4412 5045 og høre mere om stillingen og booke en rundvisning.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes senest d. 14. april som én samlet pdf til mth@leskole.dk, mrk. ”ansøgning”.
Samtaler afholdes inden udgangen af april.