Ungecamps kan være vejen til bedre integration på efterskoler

Af Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

En efterskoleelev sender bolden i en blød bue gennem hallen på Mellerup Efterskole. En pige går et skridt til siden, så bolden lander med et bump på gulvet og triller videre. Hun er sammen med 16 andre unge med anden etnisk baggrund på weekendcamp på Mellerup Efterskole og spiller høvdingebold med skolens elever. Pigen samler bolden op, trækker armen tilbage, kniber øjnene sammen og kaster den efter en efterskoledreng, så den rammer ham hårdt på siden af kroppen. En tøven breder sig i hallen et sekund, indtil drengen grinende rækker ud efter bolden og udbryder:

”Fair game!”

Han tyrer bolden tilbage mod pigen, og alle på banen bryder ud i grin.

Det øjeblik gør særligt indtryk på Zobayr Nader, som er integrationskoordinator i Efterskolernes Midt- og Østjyske region.

Han står bag weekendens ungecamp, hvor en gruppe unge med anden etnisk baggrund skal overnatte på Mellerup Efterskole og opleve efterskolelivet. Han bider særligt mærke i, hvordan høvdingebold giver elever på en kreativ musikefterskole og en gruppe unge fra Brabrand et fælles sprog.

”I starten af weekenden skabte det en barriere, at nogle af pigerne havde tørklæde på, for det gjorde, at efterskoleeleverne var lidt påpasselige over for dem. Det var tydeligt, at de hver især havde forestillinger om hinanden. Men når de dyrker idræt, finder de ud af, at de har rigtig meget til fælles, og at de kan spejle sig i hinanden og være sammen på lige vilkår. Det er så fedt at se,” siger Zobayr Nader.

Fra lukket klub til åbne døre
Zobayr Nader er tidligere efterskolelærer og har de seneste tre år i en 20 procentstilling i Midt- og Østjyske region arbejdet for at give flere unge med anden etnisk baggrund mulighed for et efterskoleophold. Da han i 2020 blev lærer på Levring Efterskole, oplevede han, at efterskolen var en lukket klub for en særlig type unge, og han fik lyst til at arbejde for at gøre efterskolen mere tilgængelig.

”Da jeg gik i 2. klasse, sagde min lærer altid, at jeg og en anden integrationselev lignede hinanden, og han kunne aldrig kende forskel på vores navne. Jeg sagde: ’Hvad mener du? Han er fra Tyrkiet, og jeg er fra Afghanistan!’ Da jeg blev lærer på en efterskole, forstod jeg pludselig, hvad han mente. Alle på efterskolen var vokset op i parcelhuskvarterer, og deres forældre havde selv gået på enten efterskole eller højskole. De lignede utroligt meget hinanden, men syntes selv, at de var meget forskellige,” siger Zobayr Nader.

Derfor var det også helt særligt for ham at opleve det fællesskab, der opstod blandt den blandede gruppe unge på Mellerup Efterskole den weekend.

”Når jeg ser den synergi, der kunne opstå i løbet af en weekend på Mellerup Efterskole, er jeg helt overbevist om, at alle unge ville få meget ud af at møde andre unge med anderledes baggrunde end deres egen på efterskolen,” siger Zobayr Nader.

I musiklokalet på Mellerup Efterskole opstår en jamsession, hvor nogle drenge fra Brabrand begynder at rappe, mens et par efterskoleelever griber instrumenterne.

”Det hele går op i en højere enhed i det musiklokale. For mig, der virkelig har arbejdet for at få integreret så mange som muligt på efterskolerne, er det et følelsesladet øjeblik at opleve, at de unge bare finder hinanden gennem musikken, og der opstår et fællesskab på tværs af grupperne,” siger Zobayr Nader.

For ham er det et tydeligt eksempel på, at opgaven ikke er så stor, som han oplever, mange ude på efterskolerne tror.

”Jeg oplever, at der kan være en slags frygt ude på efterskolerne, hvor man siger: Hvad gør vi med de der integrationselever? Det er, som om vi tror, de er fremmede væsener. Derfor er det så fedt at se, at de bare blender ind med de andre på Mellerup. De har jo samme humor og samme interesser. Alle de der fordomme om, at der skal tages særlige hensyn, holder bare ikke i praksis,” siger han.

Sværest at få efterskolerne med
”Er der ikke noget kebab?” spørger en af eleverne fra Brabrand grinende og kigger lidt skeptisk på det vegetariske udvalg i buffeten i spisesalen. Zobayr Nader svarer, at man helt sikkert kan snakke med køkkenpersonalet, hvis man har ønsker til menuen.

Over frokostbordet bliver der også nævnt, at det er lidt underligt sådan at bo på en skole. Hvad hvis man gerne vil have fem minutter for sig selv? Og skal man for eksempel være med til gymnastik, hvis man ikke kan lide det? Men da efterskoleeleverne tager dem med på rundvisning og viser deres værelser frem, synes de fleste alligevel, at det lyder ret fedt at bo sammen med en masse andre unge et sted, hvor man også kan dyrke sine interesser.

”Jeg oplever, at de på en weekend går fra at se efterskolen som et slags fængsel til pludselig at synes, det er et megasejt sted. Det er især, fordi eleverne er så passionerede, når de fortæller om deres skole,” siger Zobayr Nader.

Han mener, det er vigtigt, at flere unge med anden etnisk baggrund får mulighed for at opleve efterskolelivet, overnatte på en efterskole og møde skolens elever. Det er hans håb, at flere efterskoler vil åbne dørene en weekend for en gruppe unge med anden etnisk baggrund.

”Vi er nødt til at lave aktiviteter, der skaber opmærksomhed om efterskoler. Det er ikke nødvendigvis målet, at de unge tager på efterskole bagefter, men de kan sprede budskabet om efterskoler til andre unge i deres netværk,” siger han.

Det er ikke svært at finde en gruppe unge, som gerne vil med på camp, mener Zobayr Nader, som oplever, at den største udfordring ligger i at skaffe efterskoler, der vil være værter.

”Det føles som at løbe panden mod en mur: Jeg har fundet en gruppe unge, der gerne vil besøge en efterskole, men det er utroligt svært at få en efterskole til at sige ja. Nogle gange har jeg følt mig som en telefonsælger, når jeg har ringet rundt til efterskolerne,” siger han.

Ønsker samarbejde med andre regioner
Forud for campen på Melleup Efterskole har der ligget et stort stykke arbejde for Zobayr Nader, som har skabt et netværk på tværs af kommuner, boligforeninger og efterskoler med ham som koordinator. Netværket har ifølge Zobayr været den allervigtigste indsats, så UU-vejledere, lærere eller boligsociale medarbejdere ved, hvem de skal henvende sig til, når de står med en ung, der kunne have gavn af et efterskoleophold.

Indtil videre har indsatsen fået ti unge med anden etnisk baggrund på efterskole i regionen. Seks er eller har været af sted, og fire skal på efterskole de kommende skoleår. Zobayr Nader håber, at det sætter aftryk, og at flere efterskoler vil tage del i arbejdet fremover.

”Vi har sat nogle spor, så det administrativt er blevet meget nemmere at finde informationer og kontaktpersoner. Jeg håber, at de spor breder sig, så det i fremtiden ikke kun afhænger af mig eller de fantastiske UU-vejledere eller forstandere, som virkelig brænder for integrationsarbejdet,” siger han.

Desuden håber Zobayr Nader, at flere regioner melder sig på banen, så indsatsen bredes ud til flere hjørner i efterskolelandskabet.

”Jeg mangler nogen at sparre med, så vi kan hjælpe hinanden og løfte opgaven på tværs af landet. Et er, at jeg synes, at efterskolerne i mit område burde gøre mere, men jeg synes faktisk også, at de andre regioner skal i gang. Mit arbejde må ikke blive en checkliste, hvor man siger: ’Nu har vi gjort noget!’ Det kræver en meget mere dybdegående indsats for, at det lykkes,” siger han.

Et nødvendigt kulturskifte
Første skridt er at overbevise den unge om, at efterskolen er en fed idé. Næste skridt er at overbevise forældrene. Derefter kommer de økonomiske barrierer. Det er ifølge Zobayr Nader vejen til at få flere unge med anden etnisk baggrund på efterskole. Lige nu er de største barrierer, at de unge mangler viden om efterskoler, og at efterskoler ikke gør en stor nok indsats for at gøre efterskolen mere tilgængelig. Trods alle udfordringerne holder Zobayr Nader dog fast i sit budskab om, at opgaven ikke er så stor, som mange tror. Det bliver han bekræftet i, når han taler med de unge deltagere i weekendcampen på Mellerup Efterskole. Han er særligt imponeret over, at så mange piger er med ude at sove på en efterskole, for han har oplevet, at det er sværest at få pigernes forældre overtalt.

”Det rørte mig at snakke med nogle af pigerne, for jeg oplevede, at forældre i dag er blevet meget mere lydhøre og bare gerne vil have, at deres børn er glade. Jeg kender jo selv kulturen og de barrierer, der normalt er i forhold til efterskoler, så jeg vil faktisk kalde det et lille kulturskifte,” siger han.

Nu efterlyser han også et kulturskifte på landets efterskoler.

”Det er for nemt at sige: ’De kan jo bare komme til Efterskolernes Dag!’ De kommer ikke ud på efterskolerne, medmindre vi gør en ekstra indsats i en periode,” siger han.

Zobayr Nader husker tilbage på sin jobsamtale til stillingen som integrationskoordinator i Midt- og Østjyske region, hvor han blev spurgt, hvor mange unge med anden etnisk baggrund, han ville kunne få ud på regionens efterskoler.

”Jeg vil gerne vende det spørgsmål om og sige: Hvad kan I selv gøre? Opgaven ligger altså i høj grad hos jer ude på efterskolerne,” siger Zobayr Nader.


Bagom campen på Mellerup Efterskole

• 17 elever med anden etnisk baggrund var i weekenden 23.-24. november 2024 på camp på Mellerup Efterskole, hvor de overnattede og mødte cirka 20 af skolens elever, der var på skolen i weekenden.
• Campen blev arrangeret i samarbejde med Brabrand Boligforening, som havde samlet en gruppe unge, og Mellerup Efterskole, som var værter.
• De unge fik en smagsprøve på efterskolelivet, talte med skolens elever og prøvede at bo på en efterskole. De sov i to klasselokaler, som var delt op i piger og drenge. I løbet af weekenden var der bl.a. aktiviteter som navneleg, juleklip, høvdingebold, rundvisning, film og popcorn og jam i musiklokalet.

1. Ansæt en integrationskoordinator
Det er godt givet ud at ansætte en integrationskoordinator i regionen, der er dedikeret til arbejdet i en årrække og kan hjælpe med at opbygge et netværk i regionen. Hvis flere regioner får integrationskoordinatorer, vil det også give bedre mulighed for at udbrede de gode erfaringer på tværs af regioner.

2. Invitér indenfor
I skal gøre det, I er så gode til i forvejen ude på efterskolerne: Afholde camps, aftenarrangementer og infomøder. Nu skal I bare gøre det for en anden målgruppe, og det kræver, at I er villige til at sætte tid og resurser af til det.

3. Opsøg kulturmøder
Måske skal I tænke lidt ud af boksen og tage på andre udflugter, end hvor I plejer at tage hen? Det kan være, I skal lave gymnastikopvisning på en skole, hvor der er mange elever med anden etnisk baggrund denne gang. Måske skal I ud i boligforeninger i en af de større byer og fortælle om efterskolen eller på besøg i en moské.

4. Fokusér på de rigtige værdier
I skal fokusere på nogle helt andre værdier i kommunikationen med unge og forældre med anden etnisk baggrund, end I er vant til, selvom det er den samme vare, I sælger. I kan f.eks. lægge vægt på, at I har opdelte drenge- og pigeværelser, at det er muligt at få andet end svinekød, og at der er mulighed for at faste eller at bede en bøn. Det er vigtigt for forældrene, at deres børn ikke mister noget af den kultur, de har med hjemmefra. Det kan også være en god idé at fortælle, at der er stort fokus på faglighed, og at man på efterskolen kan få ekstra hjælp til sine lektier, fordi lærerne er på skolen hele dagen. Forældrene bliver også glade for at høre om den disciplin, eleverne lærer ved for eksempel at skulle gøre rent og at være forpligtet til at møde op til måltiderne.

5. Gør det, I er gode til
Der er ingen grund til at være bekymret for, hvad det kræver at have flere elever med anden etnisk baggrund på skolen. I skal bare gøre alt det, I er så gode til i forvejen og stole på de faglige og pædagogiske kompetencer, I har.


Bagom Zobayr Naders integrationsarbejde

• Zobayr Nader har siden 2022 været integrationskoordinator i Efterskolernes Midt- og Østjyske region for at få flere unge med anden etnisk baggrund på efterskole. Hans stilling har været en treårig projektansættelse på 20 procent, som siden er blevet forlænget til 2026. Han har tidligere været efterskolelærer på Levring Efterskole.
• Han har bl.a. etableret samarbejder med Aarhus og Silkeborg Kommune, boligforeninger og efterskoler i regionen og skabt et netværk, som på sigt skal køre uden ham.
• For at øge kendskabet til efterskoler og legater har han lavet pjecer på forskellige sprog, der forklarer om efterskoler, støttemuligheder og ansøgningsproces, som UU-vejledere kan bruge i kommunikationen med kommende forældre og elever.
• Han afholder arrangementer i boligforeninger med tidligere efterskoleelever med anden etnisk baggrund som ambassadører for efterskoler.
• Han rådgiver forældre og forklarer, hvad efterskolen er for en størrelse og deltager i rundvisninger med familierne.