Senest fra 1. oktober 2025 har vi brug for en sekretær på 30 timer om ugen – i et barselsvikariat. Vi forventer at vores nye kollega - sammen med vores dygtige forretningsfører - kan klare de mange forskellige udfordringer, som der findes på et efterskolekontor.
Vi søger derfor en dedikeret og kompetent sekretær som…
- har en relevant faglig uddannelse og gerne erfaring med skoleadministration
- kan møde vores elever med et smil, når de kommer på kontoret
- vil brænde for elevadministration herunder elevoptag, elevøkonomi og forældrekontakt
- vil være skarp på sikring af frister for indberetninger og ansøgninger
- gerne har kendskab til skolens administrative platform ”KOMIT”
Vi tilbyder…
- engagerede og kompetente kollegaer som løfter i flok – det gælder såvel i vores administrationsteam som på resten af matriklen
- en efterskole i bevægelse
- mulighed for efterskolekurser
Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut flotteste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole for elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 5 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige.
Ansøgningen sendes som en samlet PDF-fil til: ansoegning@naesgaard.dk senest mandag den 25. august 2025. Husk at ansøgningen ikke må indeholde personfølsomme oplysninger.
Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt den 28. eller 29. august.
Du kan finde skolens hjemmeside på www.naesgaard.dk. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Anders Jørgensen på 61 70 50 20.