Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 17. oktober 2025

Tilføjet: 26. september 2025

Adresse

Svenstrup Efterskole

Dybsøvej 64

4700 Næstved

Kontakt

Forstander Anders Bergendorff, 5575 2050

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Køkkenet er en helt central del af efterskolelivet, og vi ønsker at lære vores elever, at måltider handler om mere end blot at blive mæt – de hænger sammen med smag, sundhed og bæredygtighed. Derfor laver vi maden fra bunden, spiser sammen og giver køkkenet en naturlig og vigtig rolle i skolens fællesskab.

Som køkkenleder vil du:

  • Gå forrest i den praktiske madlavning – samtidig med at du leder køkkenteamet og eleverne.
  • Sikre produktionen af seks daglige måltider til ca. 160 personer. 
  • Have det overordnede ansvar for køkkenets drift, udvikling og organisering – og samtidig have mod på at videreudvikle køkkenet med dine ambitioner.
  • Tilrettelægge menuplaner med fokus på sundhed, bæredygtighed og elevinddragelse.
  • Stå for indkøb, vagtplaner, egenkontrol og overholdelse af budget.

Vi forventer at du:

  • Har relevant uddannelse og erfaring fra lignende stilling eller storkøkken.
  • Brænder for at lave mad fra bunden til mange mennesker – med blik for både smag, sundhed og bæredygtighed.
  • Er ambitiøs, struktureret og god til at skabe fællesskab.
  • Har lyst til at arbejde tæt sammen med unge mennesker og betragter deres bidrag som en ressource.
  • Har lyst til at arbejde i et efterskolemiljø med varierende arbejdstider, hvor aften-, weekend- og arrangementsopgaver er en naturlig del af hverdagen.

Køkkenet som læringsrum:
På Svenstrup Efterskole er køkkenet mere end bare et sted, hvor der laves mad – det er også et læringsrum. Eleverne har faste køkkentjanser, og i fællesskab bliver I dem, der lærer eleverne, at det giver mening at tage ansvar, samarbejde og opleve glæden ved at skabe et måltid sammen.

Vi arbejder ud fra de officielle klima-kostråd med stort fokus på madspild og tilbereder mad fra alt i det grønne køkken over til de mere klassiske retter. Vi gør os umage med at anrette maden indbydende, så der er noget både for øjet og maven. Det mener vi giver lyst til at tage gode, sunde kostvalg.

Om Svenstrup Efterskole
Svenstrup Efterskole er for dem, der vil. Vi er en boglig efterskole i naturskønne omgivelser i Svenstrup ved Næstved. Vi har 145 elever og et stærkt medarbejderteam, der tager udgangspunkt i værdierne passion, ambition, fællesskab og udvikling.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Anders Bergendorff på tlf. 55 75 20 50.
Følg os også på Facebook og Instagram – og læs mere om os på www.svenstrup-efterskole.dk

Send din ansøgning til forstander@svenstrup-efterskole.dk
Ansøgningsfrist er fredag d. 17. oktober 2025. Første samtalerunde afholdes tirsdag den 21. oktober.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.