Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 21. maj 2025

Tilføjet: 24. april 2025

Adresse

Gymnastikefterskolen Stevns

Boestoftevej 58

4660 Store Heddinge

Kontakt

Forstander Rasmus Hoffmann, 4011 1450

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Tiltrædelse: 1. august 2025

Vi søger en ambitiøs og engageret pædagogisk afdelingsleder, der vil være med til at præge efterskolelivet og udvikle et stærkt pædagogisk miljø for og med unge mennesker. Stillingen er nyoprettet og en del af vores nye ledelseskonstellation, hvor du får et tæt samarbejde med forstander og viceforstander.

Hvad søger vi?
 Du bliver en del af et ledelsesteam, der sammen har fokus på at:

  • styrke fællesskabet og dannelsen i efterskolelivet.
  • skabe rammer for høj trivsel, udvikling og relationer.
  • være synlig og tilgængelig – også uden for undervisningstiden – og bruge tilsyn som en naturlig del af relationsarbejdet.

Vi leder efter dig, der brænder for unge mennesker, deres personlige og faglige udvikling og efterskolens rytme. En pædagogisk ildsjæl med udviklingsmæssige ambitioner og hjerte for fællesskab.

Din personlighed og faglighed

  • Du er læreruddannet eller tilsvarende – gerne med specialpædagogisk erfaring.
  • Du møder eleverne i øjenhøjde og har stærke relationskompetencer.
  • Du tænker helhedsorienteret, kommunikerer anerkendende og arbejder loyalt inden for fælles rammer.
  • Du kan lede og støtte teams i det pædagogiske arbejde og har evt. erfaring med udviklingsprojekter.
  • Du har blik for både detaljer og helhed, og du bidrager til, at vi kan være blandt de bedste til det, vi gør.
  • Du formår at skabe struktur og overblik i en hverdag med høj puls og mange bolde i luften.

Ansvar og opgaver

  • Udvikling og koordinering af skolens pædagogiske miljø – i tæt samarbejde med medarbejdere og trivselsansvarlig.
  • Ansvar for elever med særlige behov (herunder ansøgning af støttemidler) – og gerne med kompetencer som testvejleder.
  • Undervisning i et bogligt fag - gerne dansk eller engelsk.
  • Udvikling af vores boglige profil med fokus på unge i dag og i morgen.
  • Udvikling og forankring af strukturelle rammer for undervisningsplaner og evalueringskultur.
  • Planlægning og afvikling af prøver.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har baggrund i efterskoleverdenen eller solid erfaring med unge og deres dannelsesrejse.
  • Har blik for kompleksiteten i at arbejde med både bredde- og eliteelever.
  • Har mod på at stå for samlinger - måske ovenikøbet med sang og spil?

Hvem er vi?
Gymnastikefterskolen Stevns er en traditionsrig grundtvigiansk efterskole med stærk forankring i:

  • dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning.
  • gymnastikken som fællesskabsprojekt for alle vores elever.
  • en skole med 200 elever og 35 medarbejdere.
  • landlige landsbyrammer i naturskønne omgivelser på Stevns.
  • historien som én af landets ældste og mest anerkendte gymnastikefterskoler.

Vi er stolte af vores historie – og er samtidig optaget af at udvikle fremtidens efterskole med blik for fællesskab, bevægelse og kropslig dannelse.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Rasmus Hoffmann på telefon 4011 1450.

Ansøgningsfrist:
søndag den 18. maj. Fremsend venligst din ansøgning i én samlet PDF til forstander@gymnastikstevns.dk Første samtalerunde afholdes onsdag den 21. maj, og anden samtalerunde afholdes mandag den 26. maj.

Arbejdstid og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019..
Løn og arbejdsvilkår forhandles i henhold til erfaring og kvalifikationer.