Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 10. november 2025

Tilføjet: 9. oktober 2025

Adresse

Strib Idrætsefterskole

Staurbyskovvej 6

5500 Middelfart

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Så er det måske dig, vi søger som ny køkkenleder på Strib Idrætsefterskole!

Om stillingen

Vi søger en faglig og social stærk køkkenleder, der – i tæt samarbejde med køkkenets øvrige ansatte og skolens personale – kan stå i spidsen for madproduktionen til ca. 150 elever og ansatte. Som køkkenleder bliver du ansvarlig for den daglige drift af skolens køkken, herunder:

  • Daglig ledelse og sparring med køkkenpersonalet
  • Planlægning af sunde og varierede måltider
  • Inddragelse og vejledning af elever, der indgår i en turnusordning i køkkenet
  • Indkøb og menuplanlægning
  • Overblik over vagtplan og koordinering med teamet
  • Overholdelse af fødevare- og hygiejneregler

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet kok, ernæringsassistent, cater eller lignende
  • Har erfaring med ledelse eller er klar til at tage det næste skridt i karrieren
  • Er tydelig, anerkendende og respektfuld i din kommunikation – både over for kollegaer og elever
  • Har sans for struktur, men også fleksibilitet og overblik i en hverdag, hvor planer kan ændre sig med kort varsel
  • Har humor, gåpåmod og lyst til at bidrage til den gode stemning i køkkenet
  • Trives i arbejdet med unge og har lyst til på daglig basis at inddrage elever i køkkenarbejdet og lære dem om mad og ernæring.

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret stilling med stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg
  • Et velfungerende og positivt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og elever
  • En arbejdsplads med en stærk holdånd, hvor vi hjælper hinanden – også når det går stærkt
  • En fuldtidsstilling fortrinsvis i tidsrummet 06.45–15.00, samt en ugentlig aftenvagt (til ca. 20.30). Derudover weekendarbejde ved særlige arrangementer.

Og så er det værd at bemærke, at Strib Idrætsefterskole har en pragtfuld placering i Staurby Skov, hvor arbejdet i køkkenet foregår med den smukkeste udsigt over Lillebælt.


Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til: kontor@stribidraetsefterskole.dk
Ansøgningsfrist: Mandag d. 10. november kl. 12.00
Samtaler afholdes: Mandag d. 17. november

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolen på tlf. 64 40 64 05

Vi glæder os til at høre fra dig!
Strib Idrætsefterskole