Forstander: Eleverne er mere ærlige, når truslen om bortvisning er væk

Af Claus Georg Kjær

På Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt har det kun været nødvendigt at bortvise en elev én gang i løbet af de seneste fem år. Det er ikke, fordi der ikke er grænser, som kan overskrides, men skolens holdning er, at firkantede regler giver firkantede børn. Når man spørger skolens forstander, Andreas Ingerslev Larsen har det samtidig vist sig, at fraværet af bortvisningssanktionen har gjort det lettere at håndtere de grænseoverskridende handlinger, der måtte forekomme.

”Vi bygger et hjem, hvor vi skal have det godt sammen, og der skal være plads til alle. Det fungerer kun, hvis der er fælles spilleregler. Hvis vi oplever, at reglerne bliver brudt, inviterer vi forældrene til møde, hvor vi taler situationen igennem, og laver en plan for at sikre, at det ikke gentager sig. Udsigten til sådan et møde med forstanderen og deres forældre er ofte nok til at afholde eleverne fra at overtræde de grænser, som vi har aftalt,” siger Andreas Ingerslev Larsen.

Han oplever, at det er lettere at tage en snak med eleverne om eventuelle regelbrud, når der ikke ligger en potentiel bortvisning og venter for enden af en alvorlig samtale.

”Eleverne er bare mere åbne, når vi kan tale om tingene, men det kræver selvfølgelig mere pædagogisk arbejde og større tålmodighed af mit personale. Hvis det er nødvendigt at inddrage forældre, har vi en aftale om, at man ikke skriver, men at vi ringer dem op. Det er ikke altid lige let. Man kan jo godt være en rigtig dygtig idrætstræner uden nødvendigvis at være lige så god til at tage en alvorlig samtale. Vi bruger mange ressourcer på at være tæt på eleverne,” forklarer Andreas Ingerslev Larsen.

Andreas Ingerslev Larsen siger, at samtaler mellem skolen, forældrene og eleverne godt kan blive fulgt op af en konsekvens, der kortvarigt indskrænker elevens frihed og er beregnet til at give tid og rum til selvstændig refleksion. Ved natterend kan eleverne risikere at blive sendt hjem til forældrene for at overnatte og tale situationen igennem.

Dialogpædagogik giver større erkendelse
”Det kan selvfølgelig være en irriterende konsekvens at blive sendt hjem for at overnatte, og så skulle vende tilbage allerede næste morgen til undervisning. Nogle har jo flere timers togtur frem og tilbage, men det er vigtigt, at der er mulighed for at tale spillereglerne igennem med sine forældre i hjemmets rammer, og transporten giver også en mulighed for yderligere refleksion,” fortæller Andreas Ingerslev Larsen.

Eleverne bliver inden skolestart gjort tydeligt opmærksomme på rammerne for det fællesskab, som skolen ønsker at etablere i samarbejde med dem. Det er ikke tilladt at ryge, tage stoffer, drikke alkohol eller bruge nikotinposer på skolen, men det vigtigste for Andreas Ingerslev Larsen er, at eleverne forstår, at de skal opføre sig ordentligt i fællesskabet, tage hensyn til andre mennesker og møde til tiden.

”Ofte efterlyser forældrene en høj grad af konsekvens inden efterskoleopholdet, men når vi så forklarer dem, hvad vores tilgang er og betrygger dem i, at vi tager os godt af deres børn, er de med på, at vi anvender en dialogpædagogik, der på sigt planter en dybere forståelse af grænser og fællesskaber i den enkelte elev,” forklarer Andreas Ingerslev Larsen.

Der kan være udfordringer, som kræver, at man involverer eksterne ressourcer, og især når det gælder snus og rygning, har de på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt gode erfaringer med at få hjælp fra misbrugskonsulenter fra Hjørring Kommune, når der skal lægges en plan for at komme ud af misbruget.

”Vi arbejder målrettet på at aflive fejlslutningen om, at modsætningen til konsekvens er, at det hele sejler. Sådan er det jo ikke. En gang imellem skal vi da tage en dyb indånding, men vi skal simpelthen kunne være til stede i, at vi arbejder pædagogisk med teenagere, og at de begår fejl, og nogle gange går over grænsen. På det punkt adskiller de sig jo i øvrigt ikke særligt fra voksne,” afslutter Andreas Ingerslev Larsen.