Som udgangspunkt afholdes sommerferien (hovedferien) de sidste 18 hverdage i juli og de to første hverdage i august. Perioden er fastsat i lærernes organisationsaftale og er udgangspunktet, medmindre der er aftalt andet på den enkelte skole med det korrekte varsel.
I tillæg hertil kan lærerne afholde 0-dage, afspadsering eller lignende efter aftale med skolen.
Løn under ferie
Inden afholdelse af sommerferien, skal skolerne tjekke, om medarbejderen har optjent tilstrækkelig med ferie til at få løn under hele sommerferien, eller om medarbejderen skal trækkes i løn for en eller flere dage. Desuden skal skolen være opmærksom på, om der skal beregnes feriedifference.
- Feriefradrag
Hvis medarbejderen ikke har optjent tilstrækkeligt med feriedage til afholdelse af sommerferien, skal skolen som udgangspunkt trække vedkommende i løn for den eller de dage, som vedkommende ikke har nået at optjene. Der findes dog en mulighed for at aftale brug af forskudsferie, for den ferie, der optjenes i juli og august. Det er ikke muligt at aftale brug af forskudsferie for de feriedage, der optjenes i september og frem, da de vedrører det nye ferieår, som starter 1. september. - Feriedifference
Hvis den ansatte har ændret beskæftigelsesgrad fra optjeningstidspunktet til ferieafviklingstidspunktet, skal der beregnes en feriedifference. Afhængigt af om beskæftigelsesgraden er steget eller faldet fra ferieoptjeningstidspunktet til ferieafviklingstidspunktet, bliver feriedifferencen negativ eller positiv.
Sygdom
En medarbejder, der er er sygemeldt inden ferien begynder, har ikke pligt til at påbegynde sin ferie. Det afgørende er, om vedkommende er syg på den første feriedag ved normal arbejdstids begyndelse.
En medarbejder, der er syg, men alligevel ønsker at afvikle sin ferie, kan godt gøre det. Er der tale om længerevarende sygdom, hvor der er mulighed for sygedagpengerefusion, skal den sygemeldte aftale en såkaldt ’teknisk raskmelding’ med kommunen. Den sygemeldte holder ferie, og skolen får ikke sygedagpengerefusion for feriedagene, men slipper dermed for, at der indtræder en ny arbejdsgiversperiode uden dagpengerefusion i 30 dage, når sygemeldingen fortsætter efter ferien.
Hvis den ansatte ikke holder ferie, har vedkommende ret til erstatningsferie på et senere tidspunkt efter raskmelding.
Bliver medarbejderen først syg under ferien, har medarbejderen ret til erstatningsferie efter i alt fem syge(hver)dage i ferieperioden. De fem sygedage tæller først fra den dag, medarbejderen sygemelder sig til skolen. Den sygemeldte skal selv betale for en lægeerklæring, der bekræfter sygdommen. Har medarbejderen tidligere samme år været sygemeldt under ferie og afholdt fem karensdage, har medarbejderen ret til erstatningsferie fra første sygedag.
Orlov
Graviditets-, barsels- og forældreorlov udgør en feriehindring. Normalt udskydes ferie til senere afholdelse, men det er også muligt at suspendere orloven under ferien og forlænge orloven tilsvarende. Dette skal i så fald aftales mellem medarbejder og skolen.
Afholdelse af erstatningsferie
Har en medarbejder været feriehindret, er det vigtigt, at skolen varsler ferien til afholdelse inden ferieafholdelsesårets afslutning den 31. december. Afholdelsen forudsætter, at medarbejderen ikke længere er feriehindret. Hvis medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet og ikke holder ferien, går ferien (op til 4 uger) tabt. Den 5. ferieuge udbetales eller overføres ved aftale.
Hvis medarbejderen fortsat er feriehindret indtil ferieafholdelsesperiodens udløb d. 31. december, udbetales ferien med marts-lønnen, medmindre det er aftalt, at ferien overføres til det næste ferieår.
Er medarbejderen feriehindret igennem to hele ferieafholdelsesår i træk, kan ferien udbetales ved udløbet af 2. ferieafholdelsesår.
Se mere om ferie i statens ferievejledning.
