Den 17. november sendte Børne- og Undervisningsministeriet det endelige forslag til finanslov for 2026 til alle skoler. Finanslovforslaget forventes endeligt vedtaget i december.
Flere af taksterne stemmer overens med de takster, som fremgik af forslaget, som blev udsendt primo september. Andre takster er ændret.
De ændringer som fremgår af forslaget, er følgende:
- Omkostninger til indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider dækkes af en mindre men varig forhøjelse af driftstaksterne.
- De statslige indkøbsprogrammer har formået at opnå en række besparelser, hvilket for efterskolernes vedkommende betyder en mindre dispositionsbegrænsning.
- Taksterne til inklusion og specialundervisning på både almene efterskoler og skoler med et samlet særligt undervisningstilbud er endelig fastsat ud fra aktiviteten sidste skoleår.
- Takster til individuel supplerende elevstøtte, herunder takster til støtten målrettet elever på ordblindeskoler, er tilrettet ud fra aktiviteten sidste skoleår.
Orienteringsbrevet, takstkatalog og en oversigt over taksterne kan hentes her.