Autentiske kulturmøder. Faglig læring sammen med europæiske unge. Venskaber på tværs af grænser. eTwinning giver mulighed for, at du og dine elever kan opleve, at verden er større end jeres klasseværelse, og for at inddrage autentiske perspektiver i jeres undervisning og lære, hvad andre unge i Europa tænker om det, I er optaget af.
Dette webinar er målrettet dig, der gerne vil blive klogere på, hvordan eTwinning-platformen fungerer og kan bruges til. Webinaret indeholder en kort overordnet præsentation af eTwinning. Derefter præsenteres platformen helt konkret ved, at eTwinnings konsulent, Ritt Kristensen, går på platformen sammen med jer og viser platformens funktioner frem. Præsentationen indeholder også eksempler på konkrete eTwinning-samarbejder og anvisninger til, hvor du kan finde mere inspiration.
Webinaret afholdes den 25. november 2025 kl. 14.00 - 15.00 og er for undervisere.
Tilmelding
På eTwinning kan du oprette en profil, søge faglige samarbejdspartnere fra hele Europa i alle fag. Du kan oprette projekter og indrette virtuelle klasseværelser, hvor elever kan møde hinanden i GDPR-sikre omgivelser, samarbejde og løse faglige opgaver sammen.
eTwinning-netværket består af 44 lande, medlemslandene i EU og en række nabolande.
Hvis du ønsker at blive klogere på, hvordan eTwinning kan bidrage til din undervisning, kan du læse mere her