Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer til webinar om ansøgnings- og optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser. Webinaret er målrettet efterskolevejledere og giver et overblik over de centrale elementer i elevfordelingen til skoleåret 2026/27. Webinaret finder sted onsdag den 12. november kl. 13-14.

På webinaret vil der bl.a. blive gennemgået:

  • Ansøgningsproces og tidsplan for elevfordelingen
  • Kriterier for fordeling, herunder forrang og særlige behov
  • Håndtering af ansøgninger efter frist
  • Pladsreservation, optagelse og mulighed for omvalg
  • Adgangskrav og optagelsesprocedure

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under webinaret. Spørgsmål kan også sendes på forhånd til elevfordeling@stukuvm.dk – senest fredag den 1. november.

Tilmeld dig webinaret her