• Antal

    113 elever

  • Skoletype

  • Klassetrin

    8, 9, 10, 11

  • Landsdel

    Jylland

Om skolen

Efterskolen Kildevæld er en skole, kendetegnet ved livsglæde og en masse sport, dans og musik, med stærke værdier, styr på fagligheden og gode fysiske rammer, med bla. egen kunstgræsbane, musikstudie og sportshal.

 

Skolens beliggenhed og historie
Efterskolen Kildevæld ligger i udkanten af Kolding by og blev i sin nuværende form indviet i 1981, i de mellemliggende år er skolen flere gange blev udvidet og ombygget og fremstår i dag som en moderne skole med gode fysiske rammer.

Skolen har i dag plads til 113 elever, samt op til 30 elever, på skolens udvidede 10/11 klasse tilbud Euro Class.

Efterskolen er startet i 1956 og har sit ideologiske afsæt i Apostolsk Kirke, som er en af mange anerkendte evangeliske frikirker i Danmark. Efterskolen Kildevæld vedkender sig på alle måder sit kristne ståsted og ønsker at stå for en glad og positiv kristendom.

Skolens mål er:

  • at give teenagere oplevelser og venner for livet, i et skolemiljø præget af livsglæde, excellence og fokus på den enkeltes stærke sider. 
  • at være en skole med en stærk faglig profil, som ønsker at se eleverne blomstre og udvikle sig rent fagligt, uanset den enkeltes udgangspunkt og faglige niveau. I den nyligt offentligtgjorte CEPOS rangering, over hvor gode skoler er til at rykke deres elever rent fagligt, er vi flot placeret.

Skolens miljø
Skolens beliggenhed og faciliteter giver rig mulighed for et spændende og afvekslende efterskoleliv, hvad enten man er til hygge, sport eller kreativ udfoldelse.

Under efterskoleopholdet er man en del af en ”familiegruppe” på ca. 7 elever, med en tilknyttet kontaktlærer, hvilket er med til at gøre opholdet trygt og overskueligt specielt i starten af skoleåret.

Kildevæld er en sportsefterskole hvor man kan udfolde sig i en masse spændende retninger, både for sjov og som seriøs sportsudøver.

Kildevæld er også en musisk skole hvor sang, musik og lovsang har høj prioritet, hvilket bla. udmøntes i den årlige opsætning af et flot show, aktiviteterne understøttes af skolens store samlingssal, øvelokale og lydstudie, samt ikke mindst dygtige undervisere inden for musik, sang og teater.

I løbet af skoleåret er vi alle på to/tre spændende udenlandsrejser, samt på en række mindre ture og udflugter inden for landets grænser.

Vælger man at tage et år på Euro Class, vil man komme på ialt 9. ugers spændende rejser, til verdens fjerneste egne.

Fra skoleåret 09/10 har Kildevæld været helt igennem røgfri skole, hvilket er et klart ønske om at understøtte skolens sunde og sportslige profil.

Skolens undervisningstilbud
Skolen tilbyder undervisning i 8. – 11. klasse til elever i alderen 14 – 18 år, de boglige skolefag afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøver efter 9. og 10. klasse. Vi prioriterer at eleverne får tid og rum til at lave lektier, bla. gennem en daglig lektietime, med mulighed for målrettet lektiehjælp.

For at tilgodese både alle vore dygtige elever og elever med faglige udfordringer i et fag er der fuld niveaudelig i hovefagene. 


Skolen har en erfaren og veluddannet lærerstab, som kombineret med gode undervisningsfaciliteter, danner grundlag for motivation og højt fagligt engagement hos eleverne 

Ud over de gængse skolefag (dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, naturfag, historie, kristendom og samfundsfag) tilbydes en lang række spændende valgfag.

Spændende profil-/valgfag

På Kildevæld er sport en integreret del af hverdagen med mulighed for at dyrke pige/drengefodbold på seriøst niveau, håndbold, badminton, spinning, løb, zumba, volleyball m.m.

På det sportslige område har fodbold højest prioritet både for piger og drenge, med uddannede trænere og træning 3 gange om ugen & kamp mindst en gang om ugen i sæsonen.

I sommeren 2018 har vi anlagt en helt ny full size kunstgræsbane med lys, hvor kampe og træning foregår året rundt.

Skolens musikunivers er ledet af en række meget kompetente musiklærere, hvilket understøttes af instrumenter, teknik og øvefaciliteteter på seriøst niveau, der tilbydes individuel sang- og instrumentundervisning.

Mange elever søger skolen for at dygtiggøres sig i musik, sang og lovsang, med rig mulighed for at vise dit talent frem ved koncerter, shows og ikke mindst mulighed for at lave indspilninger i skolens eget lydstusie.

Euro Class som er en integreret del af Kildevæld, har motoet "Eventyr med mening", hvilket udmøntes i ønsket om at gøre en forskel både i Danmark og på rejser ude i verden.

På vores Facebook-side kan du se en masse billeder fra livet på Kildevæld

Læs mere
Se videoer
Se videoer
Ledige pladser
Undervisningstilbud
Beregn pris

Undervisningstilbud

Undervisningstilbud

Herunder kan skolerne vise et udpluk af de fag, som skolen tilbyder ud over de prøveforberedende fag (dansk, matematik, engelsk, m.fl.).
Fagene er sorteret i tre niveauer for at vise, hvor meget det enkelte fag i gennemsnit fylder på skemaet om ugen.

Kontakt skolen for nærmere oplysninger om skolens fag.

Mere end 3 timer om ugen
Omkring 3 timer om ugen
Mindre end 3 timer om ugen
  • Anatomi
  • Badminton
  • Basketball
  • Billedkunst
  • Biologi
  • Dans
  • Danselinje
  • Design
  • Drama
  • Fodbold
  • Fodbold - amerikansk
  • Fodboldlinje
  • Fransk
  • Friluftsliv
  • Fysik
  • Fysiologi
  • Geografi
  • Håndarbejde
  • Håndbold
  • Historie
  • Hockey
  • Instrumentundervisning
  • Kemi
  • Kristendomskundskab
  • Medborgerskab
  • Musicallinje
  • Musik
  • Musikteori
  • Musikvideo
  • Niveaudelt boglig undervisning
  • Pilates
  • Samfundsfag
  • Sammenspil - rytmisk
  • Tysk
  • Volley - beach
  • Volleyball
Kontakt
Efterskolen Kildevæld

Tøndervej 75

6000 Kolding

Social media
Poul Jørgensen

Forstander

Anders Johansen

Bestyrelsesformand

FacebookFacebook